Hvordan har du det med systemer og procedurer?

Har du nogle kollegaer, hvor du ind imellem tænker. “Det var da lige godt utroligt. Sig mig, har de overhovedet ikke styr på tingene. Hvordan pokker kan de sidde i den stilling, som de har ?”

Eller måske tænker/siger du: “For dælen da, hvorfor skal de hele tiden sidde der og gå op i små ligegyldige detaljer. Få dog næsen op ad plovfugen og lad os kommer videre”.

Begge dele kan være lige irriterende, men hvad gør du egentlig selv ? Arbejder du indenfor systemerne eller udenfor ?

Der er tre Enneagramtyper, som har et særligt forhold til systemer. Det er Perfektionisten (type 1), Udretteren (type 3) og Iagttageren (type 5).

Perfektionisten arbejder pligtopfyldende med systemet. Er gode til at opstille standarder, regler og systemer for at få tingene gjort perfekt og mest muligt effektivt. Prøver at være ”gode mennesker”, og vil gerne assistere andre til det samme, men irriteres af dem, som ignorerer reglerne.

Udretteren ønsker at arbejde med systemet, men vil også gerne være udenfor det. Altså ment på den måde, at de vil kende systemet til bunds, så de derefter nemt kan bøje reglerne og finde genveje.

Iagttageren er ikke underlagt systemet og kan nemt arbejde for sig selv uden for det. Har kun meget lidt tålmodighed i forhold til regler og procedurer og prøver ofte at sætte sig ud over dem.

Kan du genkende det ? enten fra dig selv eller andre ? Sjovt nok arbejder disse tre typer faktisk ofte rigtig godt sammen. Men det er en helt anden historie.

h

Du skal nyde, før du kan yde

Jeg har gennem de sidste måneder fået flere signaler/tegn om, at huske at nyde det. Eller måske er det bare fordi jeg selv har fokus på det og ser det alle vegne. For det som vi fokuserer på, er det vi får mere af !

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Politiken: “Vi tror, at vi skal præstere for at blive elsket” (kunne være en overbevisning for type 3 – Udretteren)

Vi kender vel alle udtrykket “Man skal yde, før man kan nyde”. Det er så vidt også en udmærket leveregel, hvis den da ikke går helt over i den anden grøft. Som med så meget andet. “For meget eller for lidt – er lige fedt”.

Alle ni enneagramtyper har på en eller anden måde et forhold til det at nyde. Vi har alle sammen fået mange forskellige budskaber fra vores mor og far (og andre vigtige personer) i barndommen.

Disse budskaber har en dybdegående virkning på vores identitet og bestemmer i hvor høj grad, vi giver os selv lov til at være netop os selv fuldt og helt.

Du kender sikkert dem alle, men der er alligevel ét budskab, som dominerer mere end andre. Hvilket budskab er du mest præget af ?

Type 1: “Det er ikke i orden at lave fejl”

Type 2: “Det er ikke i orden, at have sine egne behov”

Type 3: “Det er ikke i orden, at have sine egne følelser og identitet”

Type 4: “Det er ikke i orden at fungere for godt eller være for glad”

Type 5: “Det er ikke i orden at være veltilpas i verden”

Type 6: “Det er ikke i orden at stole på sig selv”

Type 7: “Det er ikke i orden at være afhængig af nogen i nogen henseende”

Type 8: “Det er ikke i orden at være sårbar eller have tillid til nogen”

Type 9: “Det er ikke i orden at hævde sig selv”

Ja, puha ! Mit er netop – “Det er ikke i orden at være veltilpas i verden”. Altså jeg tolker det som, at det er ikke okay at nyde noget. Uha, vi kan da ikke tillade os at nyde noget som helst.

Sikkert noget sludder. Jeg vil nyde livet. Hvad med dig?

Du kan jo starte med at deltage i mit næste arrangement:

Chardonnay og Enneagrammet 

søndag 10. juni kl. 13.00-2018

Her vil jeg fortælle om og fokusere på alle typernes positive sider og ressourcer. Vi kan og er mere, end vi tror.

Ses vi ?

Mange hilsner fra

Charlotte

 

 

Fortid, nutid og fremtid

Når vi arbejder med Enneagrammet, kan vi ofte bruge trekanter. Det virker måske som noget nyt. Vi er måske vant til at arbejde med modsætninger eller dualitet. Dvs. sort/hvid, høj/lav, kold/varm osv. Men ved at tænke i trekanter, kommer der pludselig en anden sammenhæng frem. Det kunne være Fortid, Nutid, Fremtid eller jeg, du, vi.

Prøv at spørge dig selv om du mest tænker på fortiden, nutiden eller fremtiden ? Det betyder nemlig meget for, hvordan du handler og tager beslutninger på. På en arbejdsplads betyder det f.eks. at der er forskel på en leders og en medarbejders tidsperspektiv og dette giver tit problemer.

Ledere skal tænke i fremtid. De skal kunne overskue fremtiden og tænke i de muligheder, der ligger forude. De medarbejdere, der tænker i nutid har sværere ved at tage forandringer. De vil måske gerne, men kan have svært ved at overskue, hvad forandringer indebærer. For ikke at tale om dem, som er fortidsorienterede.

Ved at blive bevidst om, at der er forskel på vores måde at være i verden på, kan vi skabe større forståelse for hinanden.

 

Husker du at bruge alle dine intelligenser, når du tager en vigtig beslutning ?

Det er vigtigt at have både hjerte, hoved og krop med, når du skal tage en vigtig beslutning, som vil have en grundlæggende indvirkning på dit liv lang tid fremover.

h

Har du nogen sinde prøvet at have en forkert mavefornemmelse (kroppen) og alligevel har overhørt den ? Det kan skyldes mange ting. Vi kan jo være under stort pres udefra fra andre mennesker og omstændigheder. Vores beslutning kan have stor indflydelse på vores nærmeste. Den kan påvirke vores økonomiske forhold. Vi kan have høj værdi på at holde det, vi lover osv.

Du kan bagefter stå og bitterligt fortryde, at du ikke lyttede til dig selv. For prisen blev højere, end du nogensinde havde forestillet dig.

I enneagrammet arbejdes der med tre forskellige intelligenser – De tre centre. Der findes i dag mange forskellige inddelinger af intelligenser.

Enneagrammet beskriver, at vi mennesker har tre forskellige fokusområder, som vi relaterer til verden ud fra;  en mental (hoved), en emotionel (hjerte) og en instinktiv intelligens (krop).

de tre centre

Hver Enneagramtype har særlig anlæg for et af områderne, men er samtidig også blindt på et andet.

Tager vi f.eks. type 7 (Eventyreren), bor denne type i hovedcentret (head), men har kropscentret (body) som nabo. Det betyder, at denne type så at sige ”tænker sine handlinger”. Til gengæld er hjertecentret (Heart) ”blindt”.

Dsv. at denne type har udfordringer med at være i kontakt med sine følelser. Der findes flere forskellige øvelser, der kan hjælpe med at komme i kontakt med sit blinde centre.

Alle 9 typer har udfordringer eller blokeringer i forhold til deres blinde center.

En del af den personlige udvikling handler om at afbalancere centrene, og at lære at anvende dem optimalt, uden at de er forvrænget af angst og kontrol. Når vi gør det, er vi i stand til at klare de fleste situationer i livet på den bedst mulige, og enkleste måde.

Altså at være:

Tilstede i kroppen med åbent hjerte og stille sind

Kan vi det, er vi også i stand til at tage den helt rigtige beslutning.

oOo

Ønsker du hjælpe til en afbalancering af de tre centre, kan du læse mere på her.

 

 

 

Hvordan kan vi blive bedre forældre?

Hvordan husker du dine forældre, da du var barn ? Var de gode til at se dig, som den du var/er ? Blev dine behov mødt ?

Det er rigtig svært at være forældre. Hvornår gør man det godt nok ? Som udgangspunkt gør alle forældre jo det bedste de kan udfra de forudsætninger, de på det givne tidspunkt havde.

Enneagrammet kan være en god hjælp.

For Mathias’ mor Mette betød kendskabet til Enneagrammet, at hun pludselig forstod meget mere. Både om sig selv, sin mor og sin søn.

Mette havde følt sig berøvet konsekvens i sin egen barndom. Hendes mor havde været meget impulsiv, ret rodet og følelsesladet. Aftaler kunne hurtigt blive lavet om, hvis hendes mor ikke rigtig “følte” for det. Det medførte, at Mette i en ung alder tog mere ansvar på sig, end hvad der var rimeligt.

???????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Derfor havde hun besluttet, at hendes børn i hvert fald skulle have en mor, som stod ved sit ansvar og at der var faste rammer. Hun ville være en mor, som hendes børn kunne stole 100% på.

Så det undrede hende meget, at Mathias reagerede helt anderledes end hun havde forventet. Trods en struktureret dagligdag med faste spise- og sengetider blev Mathias mere og mere umulig og rebelsk. Han kunne være meget dramatisk og følelsesladet. Ja, sommetider mindede han om Mettes egen mor.

Når Mathias var hos sin mormor, var han helt anderledes. Det var ligesom om, at de forstod hinanden på en måde, som Mette aldrig havde forstået sin søn. Lige indtil den dag, hvor hun tilfældigvis hørte om Enneagrammet.

Nu forstod hun pludselig, hvorfor hun havde haft det så svært med sin egen mor og hvorfor hendes søn og mor lignede hinanden. Hun fandt ud af, at hun selv var en type 1 – Perfektionisten og at hendes mor og søn var type 4 – Romantikeren.

Hun kunne nu se, at Perfektionisten og Romantikeren på mange punkter er meget forskellige. Som type 1 har hun selv behov for orden. Når der ikke er orden, oplever hun en uro i kroppen, der ikke forsvinder, så længe det roder.

Hun bruger systemer og ved, hvor tingene er. Det er vigtigt, at være et ordenligt menneske. En aftale er en aftale, enhver betaler sit og man sætter tæring efter næring. Det er nærmest pinligt og uacceptabelt, når folk ikke kan styre deres følelser.

Romantikeren svinger meget i humør i løbet af dagen og kan ikke leve uden de store følelser. Hvis der går for meget “leverpostej” i det, bliver de simpelthen nød til at skabe et drama for at føle, at de er i live. De har æstetisk sans og mistrives i grimme omgivelser. Samtidig kan de være ekstravagante.

Nu kunne Mette virkelig se, hvorfor hun ofte “ramlede” med sin mor og søn. De så jo helt forskelligt på verdenen. De oplevede tingene meget forskelligt. Orden og faste rammer var jo nærmest gift for hendes søn. Ligesom det modsatte havde været tilfældet for hende selv.

…og der var jo ikke én måde, der var mere rigtig end en anden. Puh ! den var svær at sluge for en Perfektionist.