Hvordan kan vi blive bedre forældre?

Sidebemærkning

Hvordan husker du dine forældre, da du var barn ? Var de gode til at se dig, som den du var/er ? Blev dine behov mødt ?

Det er rigtig svært at være forældre. Hvornår gør man det godt nok ? Som udgangspunkt gør alle forældre jo det bedste de kan udfra de forudsætninger, de på det givne tidspunkt havde.

Enneagrammet kan være en god hjælp.

For Mathias’ mor Mette betød kendskabet til Enneagrammet, at hun pludselig forstod meget mere. Både om sig selv, sin mor og sin søn.

Mette havde følt sig berøvet konsekvens i sin egen barndom. Hendes mor havde været meget impulsiv, ret rodet og følelsesladet. Aftaler kunne hurtigt blive lavet om, hvis hendes mor ikke rigtig “følte” for det. Det medførte, at Mette i en ung alder tog mere ansvar på sig, end hvad der var rimeligt.

???????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Derfor havde hun besluttet, at hendes børn i hvert fald skulle have en mor, som stod ved sit ansvar og at der var faste rammer. Hun ville være en mor, som hendes børn kunne stole 100% på.

Så det undrede hende meget, at Mathias reagerede helt anderledes end hun havde forventet. Trods en struktureret dagligdag med faste spise- og sengetider blev Mathias mere og mere umulig og rebelsk. Han kunne være meget dramatisk og følelsesladet. Ja, sommetider mindede han om Mettes egen mor.

Når Mathias var hos sin mormor, var han helt anderledes. Det var ligesom om, at de forstod hinanden på en måde, som Mette aldrig havde forstået sin søn. Lige indtil den dag, hvor hun tilfældigvis hørte om Enneagrammet.

Nu forstod hun pludselig, hvorfor hun havde haft det så svært med sin egen mor og hvorfor hendes søn og mor lignede hinanden. Hun fandt ud af, at hun selv var en type 1 – Perfektionisten og at hendes mor og søn var type 4 – Romantikeren.

Hun kunne nu se, at Perfektionisten og Romantikeren på mange punkter er meget forskellige. Som type 1 har hun selv behov for orden. Når der ikke er orden, oplever hun en uro i kroppen, der ikke forsvinder, så længe det roder.

Hun bruger systemer og ved, hvor tingene er. Det er vigtigt, at være et ordenligt menneske. En aftale er en aftale, enhver betaler sit og man sætter tæring efter næring. Det er nærmest pinligt og uacceptabelt, når folk ikke kan styre deres følelser.

Romantikeren svinger meget i humør i løbet af dagen og kan ikke leve uden de store følelser. Hvis der går for meget “leverpostej” i det, bliver de simpelthen nød til at skabe et drama for at føle, at de er i live. De har æstetisk sans og mistrives i grimme omgivelser. Samtidig kan de være ekstravagante.

Nu kunne Mette virkelig se, hvorfor hun ofte “ramlede” med sin mor og søn. De så jo helt forskelligt på verdenen. De oplevede tingene meget forskelligt. Orden og faste rammer var jo nærmest gift for hendes søn. Ligesom det modsatte havde været tilfældet for hende selv.

…og der var jo ikke én måde, der var mere rigtig end en anden. Puh ! den var svær at sluge for en Perfektionist.

 

 

 

 

Det sociale instinkt

Har du også perioder, hvor du er meget social og render til alle mulige spændende arrangementer ? På den måde er du i tæt kontakt med dit sociale instinkt.

AD3-1Brunch club Enneagram konference             WIB Hillerød Wib Herlevbc (800x402)

Vidste du, at der i Enneagrammet findes tre instinktsmæssige varianter, der bygger på de primære instinkter, som motiverer menneskers adfærd ?

  1. Selvopholdelsesinstinktet
  2. Det sociale instinkt
  3. Det seksuelle instinkt (eller 1 til 1)

Disse instinkter udvikles i løbet af vores tidlige opvækst og repræsenterer senere naturlige områder i vores liv.

Alt efter vores opvækstvilkår og hvor vi er i livet lige nu, vil disse tre instinkter præge vores opmærksomhed, vores værdier og vores måde at tænke, føle og handle på.

Til tider vil vi have meget fokus på os selv, på vores egne behov og på vores evne til at klare os – altså på ”selvopholdelse”.

I andre perioder handlet livet meget om sociale relationer, om gruppesammenhænge og om at tilpasse sig kulturelle samfundsrelaterede normer.

Endelig er der tidspunkter, hvor vores liv primært handler om at være i tæt kontakt med et andet menneske og opleve intensitet og intimitet i relationen til en nær ven eller veninde eller til en kæreste.

Samtidig er der for hvert enkelt af os en tendens til generelt at vægte et af de tre instinktive områder tungere end de to andre. Nogle mennesker er generelt meget optaget at tage vare på egne behov, så som sundhed, motion, uddannelse eller personlig udvikling.

Nogle bruger meget tid i gruppesammenhænge – foreninger, klubber og sociale arrangementer.

Andre foretrækker primært den mere 1:1 relaterede kontakt – venindesnak, samarbejdspartner og at være sammen med ægtefællen.

Jeg fortrækker primært selv 1-1, så næste måned vil jeg dyrke dette instinkt. Men hvad med dig ? Er du Selvopholdelse, Social eller 1-1 ?

Er du låst fast i et mønster ?

Så er ferien vist ved at være slut for de fleste af os. Hvordan gik din ?

Har du været ude at rejse her i ferien og oplevet en masse ? Eller har du nærmest været på en indre rejse i dig selv, nu hvor der har været tid og mulighed for at reflektere over dit liv?

Måske er der dukket nogle ting op til overfladen, som du slet ikke har haft tid til at tage dig af i den daglige trummerum. Nogle ting, som har ligget i det ubevidste og som nu banker på døren, for nu er det tid til, at du tager dig af dem.

Måske er det lidt ubehagelig ting, som er blevet gemt væk. Ligegyldig hvad, så kan det være dit indre barn, som gør opmærksom på sig selv. Dit indre barn, som har brug for omsorg og opmuntring.

Hvem er dit indre barn egentlig?

Du har sikker overvejet dit forhold til dine forældre. Enneagrammet kan være med til at forklare, hvorfor vi under de samme opvækstvilkår alligevel falder så forskelligt ud senere i vores liv.

Enneagrammet beskriver mønstre i barndommen – ikke årsag til typen. Snarere beskriver det nogle tendenser, som vi kan iagttage i den tidligste barndom, og som har en gennemgribende indvirkning på vores voksne relationer.

Samtidig kan disse mønstre fastlåse os, så vi ikke kan komme videre.

I Enneagrammet arbejdes der med tre forskellige måder at forholde sig til sin omsorgsperson, beskytterperson eller begge på – Forbundet, Adskilt eller Ambivalent.

Hvordan er dit eget forhold til dine forældre? Føler du dig forbundet, adskilt eller ambivalent?

F.eks. oplever Skeptikeren (type 6) sig forbundet til Beskytterpersonen, tager alt ind, som denne repræsenterer og forsøger at leve op til denne. Dette projiceres så ud på andre resten af livet og danner 6’erens velkendte autoritetstema.

På den anden side er Fredselskeren (type 9) stærkt forbundet til begge forældre og forsøger at opretholde et positivt billede af forældrene og dermed af sig selv, ved at trække sig ind i deres egen indre idealverden af fred og harmoni. Deres binding til forældrene viser sig senere i livet ved, at de generelt kan have svært ved at bryde bånd til andre.

At finde din Enneagramtype og dermed også din grundlæggende følelse omkring forbundethed, adskillelse eller ambivalens kan hjælpe dig til at forstå og få bearbejdet forskellige temaer og ubevidste mønstrer, som på én eller anden måde spænder ben og skaber frustration for dig og dine relationer.

Jeg har f.eks. selv fundet ud af, at som Iagttager (type 5) er jeg ambivalent i forhold til begge min forældre. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke kan have et tæt forhold til mine forældre (det afhænger også af deres Ennegramtype).

Men som denne type kan jeg i perioder opleve den oprindelige frustration og fortvivlelsen i mit indre barn.

Denne følelse overvælder mig totalt. Jeg mister min appetit, bliver trist, tom for energi og det hele føles håbløst. Jeg føler mig fastlåst og kan have svært ved at komme fri og videre. 

Men bevidstheden om netop min types mønster og coaching hjælper mig til at få fat i det ubevidste og blive frigjort fra mit eget fastlåste mønster. 

 

Var du glad som barn ?

Kan du huske, da du var barn og havde denne umiddelbare glæde. Alt var nyt og spændende. Du kunne glæde dig over de mindste ting; at hoppe i en vandpyt eller undres over, at fugle kan flyve. Eller du kunne glæde dig til noget stort – til juleaften. Ikke mærkeligt at vi kalder det “at glæde sig som et lille barn til juleaften”.

Du havdet tillid til, at dine forældre ville elske dig og beskytte dig.

b

Men efterhånden som vi vokser op, sker der gradvist et tab af denne umiddelbare glæde og tillid. Vi mister på en måde os selv.

Som nyfødte kommer vi til verden med nogle naturlige og medfødte behov, som skal imødekommes for at vi kan udvikle os til modne mennesker. Men selv under de bedst tænkelige omstændigheder kan vores forældre umuligt indfri alle vores udviklingsbehov fuldstændig.

Som et resultat af de uindfriede spædbarnsbehov og efterfølgende blokeringer begynder vi ret tidligt i livet at føle, at nogle bestemte og centrale dele af os mangler. Denne følelse skaber en dyb ængstelse.

I Enneagrammet kaldes denne ængstelse for typernes “Basale frygt” og hver af os vil da have tilbøjelighed til at været præget af vores egen Enneagramtypes basale frygt eller ubevidste budskab for barndommen:

Type 1 – Perfektionisten – “Det er ikke i orden at lave fejl”.

Type 2 – Hjælperen – “Det er ikke i orden at have dine egne behov”.

Type 3 – Udretteren – “Det er ikke i orden at have dine egne følelser og identitet”.

Type 4 – Romantikeren – “Det er ikke i orden at fungere for godt eller være for glad”

Type 5 – Iagttageren- “Det er ikke i orden at være veltilpas i verden.”

Type 6 – Skeptikeren – “Det er ikke i orden at stole på sig selv.”

Type 7 – Eventyreren – “Det er ikke i orden at være afhængig af nogen i nogen henseende”

Type 8 – Frontkæmperen – “Det er ikke i orden at være sårbar eller have tillid til nogen.”

Type 9 – Fredselskeren – “Det er ikke i orden at hævde sig selv”.

Gennem Enneagrammet kan vi blive bevidste om dette ikke-støttende budskab og lære at acceptere os selv og integrere det vi mangler til igen at blive hele mennesker.

 

Hvad ønsker du at give videre til dine børn ?

Mange forældre – særlige 3’er forældre (Udretteren) ønsker, at deres børn skal have 3’er kvaliteter: Energi, selvtillid, drive og optimisme. De er overbevidst om, at hvis deres børn bare er topscorer på håndboldholdet, formand for elevrådet og professionelle, så vil de blive succesfulde og lykkelige.

Men børn har deres egen personlighed og kan være succesfulde på mange måder. Det vil være en god hjælp for 3’er forældre at kigge efter og opmuntre de talenter og interesser, som deres børn har og som er forskellige fra deres egne.

Voksne som af natur er succesorienterede, værdsætter det de lærte fra deres 3’er forældre. Andre oplevede deres 3’er forældre som for energiske og påtrængende og de klager over, at deres forældre ikke brugte nok tid sammen med dem.

h

Så har vi 2’er forældre (Hjælperen), som nyder deres børn. De nyder at være forældre og støtter deres børns interesser.

Da de er så involveret, kommer de nogen gange til at gøre for meget for deres børn i stedet for at lade børnene lære af deres egne erfaringer.

2’er forældre har vanskeligt ved at sige, hvad de virkelig føler eller sige ting, som burde blive sagt, men som kan virke for negative. Derfor kommer de til at manipulere deres børn til at gøre de ting, som de selv ønsker.

Voksne som er vokset op hos 2’er forældre kan deles mellem dem, som har værdsat deres forældres opmærksomhed og interesse i deres liv og så dem, som har følt sig pakket for meget ind og har oplevet det som for meget utidig indblanding.

Igen er det vigtigt at tage udgangspunkt i barnet og ikke sig selv. Mennesker er forskellige og det er børn også, selvom de har de samme forældre.