Du skal nyde, før du kan yde

Jeg har gennem de sidste måneder fået flere signaler/tegn om, at huske at nyde det. Eller måske er det bare fordi jeg selv har fokus på det og ser det alle vegne. For det som vi fokuserer på, er det vi får mere af !

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Politiken: “Vi tror, at vi skal præstere for at blive elsket” (kunne være en overbevisning for type 3 – Udretteren)

Vi kender vel alle udtrykket “Man skal yde, før man kan nyde”. Det er så vidt også en udmærket leveregel, hvis den da ikke går helt over i den anden grøft. Som med så meget andet. “For meget eller for lidt – er lige fedt”.

Alle ni enneagramtyper har på en eller anden måde et forhold til det at nyde. Vi har alle sammen fået mange forskellige budskaber fra vores mor og far (og andre vigtige personer) i barndommen.

Disse budskaber har en dybdegående virkning på vores identitet og bestemmer i hvor høj grad, vi giver os selv lov til at være netop os selv fuldt og helt.

Du kender sikkert dem alle, men der er alligevel ét budskab, som dominerer mere end andre. Hvilket budskab er du mest præget af ?

Type 1: “Det er ikke i orden at lave fejl”

Type 2: “Det er ikke i orden, at have sine egne behov”

Type 3: “Det er ikke i orden, at have sine egne følelser og identitet”

Type 4: “Det er ikke i orden at fungere for godt eller være for glad”

Type 5: “Det er ikke i orden at være veltilpas i verden”

Type 6: “Det er ikke i orden at stole på sig selv”

Type 7: “Det er ikke i orden at være afhængig af nogen i nogen henseende”

Type 8: “Det er ikke i orden at være sårbar eller have tillid til nogen”

Type 9: “Det er ikke i orden at hævde sig selv”

Ja, puha ! Mit er netop – “Det er ikke i orden at være veltilpas i verden”. Altså jeg tolker det som, at det er ikke okay at nyde noget. Uha, vi kan da ikke tillade os at nyde noget som helst.

Sikkert noget sludder. Jeg vil nyde livet. Hvad med dig?

Du kan jo starte med at deltage i mit næste arrangement:

Chardonnay og Enneagrammet – søndag d. 10. juni kl. 13.00

Her vil jeg fortælle om og fokusere på alle typernes positive sider og ressourcer. Vi kan og er mere, end vi tror.

Ses vi ?

Mange hilsner fra

Charlotte

 

 

Når livet støjer – sådan virker Loven om Tiltrækning også

Jeg havde lige været på en rigtig afslappende og lækker ferie på den græske ø Rhodos lige inden efteråret stormede os i møde.

Men jeg skal da lige love for at det afslappende lynhurtigt forsvandt, da min mand og jeg kom hjem. Ja, vi kom selvfølgelig først hjem søndag sent eftermiddag og vidste begge, at der lå en sindssyg travl og stressende uge foran os begge.

Ja, du har sikkert selv prøvet det. Det der med at en ulykke sjældent kommer alene.

For os startede det med, at min mand kørte helt til Nykøbing Falster for at få service på sin bil. Det var planlagt, men det var dælme ikke planlagt, at min mand skulle møde en tom bygning med en påklistret seddel fra firmaets advokat om, at firmaet var gået konkurs. Vi havde begge en serviceaftale, som vi havde betalt til og nu blev vi nød til at betale fuld pris et andet sted.

Derefter fik vi en mail fra vores ejendomsmægler om, at det ville være en god ide at sætte salgsprisen ned. Det indvilligede vi i og fik et nyt salgsbudget, hvor rådighedsbeløbet efter salg pludselig var over 200.000 mindre end aftalt.

Som kronen på værket fik vi en mail på mit arbejde, hvor firmaet beklagede, at grundet tekniske problemer ville vores løn først gå ind på vores konto efter weekenden.

Dybe vejrtrækninger….

Hvad skete der lige? Ja, det går op for mig, at det er et typisk eksempel på, hvordan Loven om Tiltrækning virker. Et grundprincip er, at lige tiltrækker lige. Altså at det vi udsender, er det vi tiltrækker.

Indrømmet – vi var allerede godt i gang med at stresse op allerede søndag aften, inden vi skulle starte på arbejdet. Altså stress tiltrækker mere stress.

Da det gik op for mig, prøvede jeg at skifte taktik. I stedet for at fisse rundt, som en flue i en flaske og prøve at fikse det hele, så prøvede jeg at koncentrere mig om at skifte stemning og fokusere på tillid. ”Det skal nok gå”, ”Det ordner sig”, ”Der viser sig altid en løsning, når du bare lige kigger efter det”.

Efter at have skiftet stemning begynder brikkerne at falde på plads. Hos ejendomsmægleren viste det sig blot, at være en misforståelse. På arbejdet var der mulighed for straksudbetaling af løn, så den nåede at ankomme i løbet af fredagen og jeg oplevede intet overtræk, fordi der på den konto, der bliver trukket til budget fra, tilfældigvis står en lille arv.

Serviceaftalerne faldt på plads, måske en anelse dyrere, men til gengæld skal vi ikke ligge og flække til Nykøbing Falster hver gang og de er super søde og hurtige det nye sted 😊

Vil du vide mere om Loven om Tiltrækning, kan du læse mere her.

 

Når hjernen slår hjertet ihjel

Måske nok en lidt dramatisk overskrift, men det jeg mener er, når vi i den grad lader fornuften sejrer over vores følelser og dermed vores dybeste behov.

F.eks. var min mand og jeg i gang med at sælge hus og dermed også at købe hus. Vi havde efterhånden set på en del huse.

Du kender sikkert det der med, at komme ind i et hus og så kan du temmelig hurtig fornemme, om du kan lide eller ikke lide det. Det er hjertet, der taler.

Godt – du træder ind i et af disse huse, som du faktisk synes om. Hvad sker der så? Så tager din hjerne over.

”Jo, det her hus er da skønt, men har du tænkt over, at det er lidt for dyrt. Det er også upraktisk, at der ikke kan holde to biler foran. Og lagde du mærke til, at der var en monsterlang ligusterhæk. Den skal også klippes. Jo, der er da en dejlig udsigt fra stuen, men hvor skal du købe ind? Du skal også lige overveje, om det ikke ligger fra langt fra motorvejen. Bla. Bla. Bla.”

Inden du har set dig om, så er huset overhovedet ikke interessant og alt entusiasme er slået ihjel.

Nu er det ikke sådan, at jeg mener, at vi bare skal kaste os hovedløst ud fra 16. etage, men at vi får mere gavn og glæde af at blive bevidste om, at vi har tre slags intelligenser.

Samme karriere hele livet ?

Måske har du også en søn eller datter, der står og skal vælge en uddannelse og som er hamrende i tvivl, fordi der er lavet nye regler om, at man bl.a. kun må tage én bachelor-uddannelse og hvad så, hvis man vælger forkert?

Eller du har måske arbejdet med det samme de sidste 20 år og har egentlig udviklet dig i en helt anden retning og vil gerne skifte spor, men du føler, at du sidder fast.

Alt i alt har vi vist en forfærdelig tendens til at sætte hinanden i bås, men hvorfor?

Det er vores gamle krypdyrhjerne, der ofte får lov til at styre. Det er da meget nemmere for vores hjerne, hvis der ikke sker nogen forandringer og at folk bliver i de kasser, som vores hjerne nu en gang har puttet dem ned i.

Samtidig er vores krypdyrhjerne styret af frygt, som er en stærk kraft. Det handler jo om ”overlevelse” … tror vi.

 

Du kan læse mere  her

 

 

Fortid, nutid og fremtid

Når vi arbejder med Enneagrammet, kan vi ofte bruge trekanter. Det virker måske som noget nyt. Vi er måske vant til at arbejde med modsætninger eller dualitet. Dvs. sort/hvid, høj/lav, kold/varm osv. Men ved at tænke i trekanter, kommer der pludselig en anden sammenhæng frem. Det kunne være Fortid, Nutid, Fremtid eller jeg, du, vi.

Prøv at spørge dig selv om du mest tænker på fortiden, nutiden eller fremtiden ? Det betyder nemlig meget for, hvordan du handler og tager beslutninger på. På en arbejdsplads betyder det f.eks. at der er forskel på en leders og en medarbejders tidsperspektiv og dette giver tit problemer.

Ledere skal tænke i fremtid. De skal kunne overskue fremtiden og tænke i de muligheder, der ligger forude. De medarbejdere, der tænker i nutid har sværere ved at tage forandringer. De vil måske gerne, men kan have svært ved at overskue, hvad forandringer indebærer. For ikke at tale om dem, som er fortidsorienterede.

Ved at blive bevidst om, at der er forskel på vores måde at være i verden på, kan vi skabe større forståelse for hinanden.