Når hjernen slår hjertet ihjel

Måske nok en lidt dramatisk overskrift, men det jeg mener er, når vi i den grad lader fornuften sejrer over vores følelser og dermed vores dybeste behov.

F.eks. var min mand og jeg i gang med at sælge hus og dermed også at købe hus. Vi havde efterhånden set på en del huse.

Du kender sikkert det der med, at komme ind i et hus og så kan du temmelig hurtig fornemme, om du kan lide eller ikke lide det. Det er hjertet, der taler.

Godt – du træder ind i et af disse huse, som du faktisk synes om. Hvad sker der så? Så tager din hjerne over.

”Jo, det her hus er da skønt, men har du tænkt over, at det er lidt for dyrt. Det er også upraktisk, at der ikke kan holde to biler foran. Og lagde du mærke til, at der var en monsterlang ligusterhæk. Den skal også klippes. Jo, der er da en dejlig udsigt fra stuen, men hvor skal du købe ind? Du skal også lige overveje, om det ikke ligger fra langt fra motorvejen. Bla. Bla. Bla.”

Inden du har set dig om, så er huset overhovedet ikke interessant og alt entusiasme er slået ihjel.

Nu er det ikke sådan, at jeg mener, at vi bare skal kaste os hovedløst ud fra 16. etage, men at vi får mere gavn og glæde af at blive bevidste om, at vi har tre slags intelligenser.

Jeg burde….

De fleste af os har en tendens til at fokusere alt for meget på det, som mangler og som vi bør gøre noget ved.

I Enneagrammet er det særligt Type 4 (Romantikeren), Type 6 (Skeptikeren) og Type 8 (Frontkæmperen), der er optaget af det, der mangler. Enten som en længsel efter det, der mangler. Eller som et evigt ”men” på det, som evt. kunne mangle at tage højde for. Eller som en impuls til at gøre noget ved det, der mangler.

Men vi kender det alle. Jeg kan da selv nikke genkendende til flere af de her tanker:

Mine relationer fungerer ikke. De er fraværende, krævende, støtter mig ikke, kritiserer mig altid, er ukærlige, lader mig aldrig i fred, er efter mig hele tiden, træder på mig, lytter aldrig til mig.

Min krop fungerer ikke. Den er for tyk, for grim. Den gør ondt. Den ældes. Jeg får rynker og gråt hår. Synet svigter, jeg skal have briller.

Min økonomi fungerer ikke. Den eksisterer faktisk ikke, der er aldrig nok til regningerne, pengene forsvinder mellem hænderne på mig. Jeg får ikke den løn, som jeg har fortjent.

Mit liv fungerer ikke. Jeg laver ikke det, som jeg egentlig ville. Jeg kan ikke gøre nogen tilfredse. Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Der er aldrig tid til mig. Mine behov bliver aldrig mødt. Jeg gør kun det her for at gøre andre tilfredse. Jeg er kun en dørmåtte. Ingen interesserer sig for mig. Jeg har ingen talenter. Der er intet, som fungerer for mig.

Jeg burde tage mig sammen.

Problemet er, at det vi fokuserer på, er det vi får mere af. Så vi ender i den berømte onde cirkel.

oOo 

Fy, ikke bruge hovedet !

”Fy, ikke bruge hovedet. Ned i kroppen, ned i kroppen du. Du kan ikke være til stede i nuet, hvis du ikke kommer ned i kroppen !!!”

Som hovedtype kan det være rigtig svært at mærke alt fra halsen og ned. Der er ligesom slet ikke forbindelse. Ja, en hovedtype kunne for den sags skyld nøjes med… ja hovedet.

24 (2)

Min mand siger også altid, at jeg tænker for meget. Der sker ikke en skid (synes han, som er en kropstype), men, men, men stop lige her.

Hvad er en hovedtype ?

Ennegrammet arbejder med tre forskellige intelligenser eller centre, som beskriver, at vi mennesker har tre forskellige fokusområder, som vi relaterer til verden ud fra; en mental (hovedtype), en emotionel (hjertetype) og en instinktiv intelligens (kropstype).

CDC egen

 

Enneagramtype 5, 6 og 7 er hovedtyper. Vi lever hovedsagligt ud fra vores tanker. Så vi styres af hjernebarken med pandelapperne cortex (storhjernen) og der, hvor tænkningen foregår. Vi har særlig evne til at tænke, planlægge, analysere og skabe idéer. Vi holder af intellektuelle diskussioner, at samle viden og at skabe forståelse.

Kender du det, så er du måske også en hovedtype.

Når man arbejder meget med Enneagrammet og selvudvikling, kan man nogen gange komme til at være lidt for hård ved sig selv. Jeg har f.eks. selv haft en periode, hvor jeg næsten skammede mig over at tænke så meget. Næ, det må næsten være bedre at føle eller handle. Sikke noget pjat! Jeg har hørt hjertetyper, som har syntes det var pinligt, at være så følelsesladet og kropstyper, som har kunnet bide tungen af sig selv, fordi de har talt, før de fik tænkt sig om.

Så der er ingen intelligens eller center, som er bedre end de to andre. I virkeligheden har vi mest gavn af at arbejde med alle tre centre og skulle vi få alle til at spille sammen, kan det næsten gå op i en højere enhed.

Er du bedst til at handle, tænke eller føle ?

Jeg er en type, som tænker meget. Jeg har en masse idéer og visioner for, hvordan det skal være og hvad meningen er med det hele.

Desværre er jeg temmelig dårlig til at få gjort noget ved det. Det bliver nærmest bare ved tankerne. Det cykler rundt og jeg samler og skraber en masse information sammen, men der sker stadig ikke en dyt. Igennem Enneagrammet har jeg fundet ud af, at det netop er kendetegnet for min type 5 (Iagttageren).

Så er det godt at jeg kan få hjælp af min søde 1’er mand (Perfektionisten). Han er god til at handle og gerne med det samme.

??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Til gengæld er han ikke helt så god til at overveje tingene (tænke), før at han udtrykker sin utilfredshed. F.eks. var han godt gal på sin chef og var i gang med at formulere en meget følelsesladet mail til ham.

Her kunne jeg så komme til hjælp og få formuleret en objektiv, velovervejet og konstruktiv mail.

Og sådan kan vi hjælpe hinanden med vores blinde punkter.

I Enneagrammet arbejdes der netop med de 3 centre;
Kropscentret (handling), Hjertecentret (følelser) og Hovedcentret (tanker).

de tre centre

Vil du vide mere og lære din egen Enneagramtype at kende og dermed  hvordan du kan arbejde med dit blinde center og få større bevidsthed?

 

Hvorfor sker der ikke en skid ?

Min datter går i gymnasiet og går og spekulerer over, hvad hun skal bagefter. Det er meget svært. Hun er kreativ, elsker at rejse og er også god fysisk. Vi var derfor inde og se afslutningsudstillingen på “Det Kgl. Danske Kunstakademis skoler” for at hun kunne få en ”fornemmelse” for, om det var sådan noget, hun kunne tænke sig.

Da vi kom hjem spurgte hendes far om det var noget for hende. Hun svarede ”det ved jeg ikke rigtigt, måske – måske ikke”, hvortil han udbryder ”Du må da vide om det er noget eller ej?” – ”Hvor svært kan det være?”

hvorfor sker der ikke noget

Så kan jeg ikke lade være med at tænke på Enneagrammet og de tre centre. Kropscenter (body), hovedcenter (head) og hjertecenter (heart)

de tre centre

Min mand er Type 1 (Perfektionist) og bor derfor i kropscentret sammen med type 8 og 9.

Disse typer er ubevidst præget af den instinktive intelligens. Det er de typer, som hovedsagligt lever ud fra deres drifter og instinkter. De er primært styrede af hjernestammen og lillehjernen også kaldet krybdyrhjernen, den ældste del af menneskehjerne. De har særlig evne til at lade sig lede af kroppens impulser, det vil sige til at handle spontant, til kropsligt at vide, hvad der skal gøres.

For min mand betyder det, at han ”handler sine følelser”. Altså opstår der en følelse af f.eks. ”irritereration”, så handler han hurtigt og impulsivt. Enten fikser han selv årsagen eller også giver han højlydt udtryk for sin følelse og får andre til at fikse det.

Min datter er Type 4 (Romantikeren) og bor i hjertecentret sammen med type 2 og 3.

Disse typer er ubevidst præget af den følelsesmæssige intelligens. Det er de typer, som hovedsagligt lever ud fra deres følelser. De er primært styret af det limbiske system, som er vores følelsescenter i hjernen. De har en særlig evne for at være opmærksomme på andre mennesker og til at relatere til andre for at finde ud af, hvem de selv er.

For min datter betyder det, at hun føler sine tanker og har svært ved at handle. Dvs. at hendes beslutninger bliver taget ud fra en følelsesmæssig tilstand. Altså hun skal lige “mærke” efter og få den helt rigtige følelse. Den kommer ikke nødvendigvis med det samme.

I denne familie er så både mor og søn Type 5 (Iagttagere), som bor i hovedcentret og har svært ved at handle.

Er der noget at sige til, at min mand nogen gange kan gå ud af sit gode skind, når resten af familien lige skal tænke og føle efter, før at det overhovedet bliver gjort noget ?