Kæft, trit og retning eller hyggebamse?

Ledelse handler om mennesker. Mennesker er forskellige og derfor er der også enormt mange forskellige holdninger til ledelse.

Her er blot to eksempler:

Ledelse baseret udelukkende på tillid, selvledelse og følelser skaber frustrerede medarbejdere og dermed dårlige resultater. Magt, autoritet og kontrol bør derfor indgå i moderne ledelsesudøvelse. Der er behov for faste frontfigurer, som sætter faste rammer for organisationen.

eller

Ledere, som prioriterer at fremstå autoritære fremfor at etablere tillid, løber den risiko at, de fremkalder frygt blandt medarbejderne. De fleste ledere har en tendens til at have fokus på at fremhæve deres autoritet, styrke og kompetence. Frygt kan underminere kreativitet og problemløsning og kan derfor være årsag til, at nogle medarbejdere træder vande og måske endda bliver uengagerede i deres arbejde.

Vi må nok erkende, at der findes lige så mange sandheder derude, som der findes mennesker. Derfor er det ekstra vigtigt at stå stærkt i os selv og løbende træne og hæve vores egen bevidsthed.

Men hvordan gør vi det ?

Til det er Enneagrammet et fantastisk værktøj, der forholder sig holistisk og bredt til menneskets personlighed. Der findes ni forskellige personlighedstyper, som vi hver især kan identificere os med.

Faktum er, at vi hver især har vores egen model af verden.

Med viden om Enneagrammet og de 9 personlighedstyper kan vi blive bedre til at kende og identificere os selv i forhold til vores partner, familie og ikke mindst kollegaer og ledere og få et kvalificeret samspil med andre mennesker.

Her er et lille udpluk af, hvor forskellig de enkelte typer oplever det, at være på en arbejdsplads.

 

Type 1 – Perfektionisten

Holder af specifikke retningslinjer og tidsplaner. Foretrækker helt præcis at vide, hvem der er ansvarlig for hvad. Føler sig mest sikker i en formel rolle. Ønsker at respektere hierarki og autoriteter. Arbejder hårdt for den rigtige sag, den gode leder, for det kompetente team.

Hvis du vil have et godt teamarbejde, så sørg for at; være kompetent, sikre kvalitet og overholde dine principper

Og undgå; dårlig ydeevne, egenmæssige og vilkårlige forandringer.  Alligevel ikke at følge reglerne

oOo

 

Type 2 – Hjælperen

De trives med alle typer chefer, fordi de er så samarbejdsvillige. Er ofte chefens højre hånd. Opnår en følelse af sikkerhed ved at støtte og stå bag chefen. Ville frygte at stå med magten alene, men ved udmærket, hvem der har den.

Hvis du vil have et godt teamarbejde, så sørg for at; være hjælpsom, venlig og støttende

Og undgå; at være ukærlig, uvenlig og svare upersonligt

 

oOo

Type 6 – Skeptikeren

Denne type har et tema omkring autoriteter. Enten underkaster de sig lederen, hvis denne har gjort sig fortjent til det eller også udfordrer de lederen. Ikke fordi de selv ønsker at være leder, men fordi de grundlæggende har en overbevisning om, at alle er lige og ingen bør være over andre.

Hvis du vil have et godt teamarbejde, så sørg for at; være troværdig, trofast og udvise samarbejdsvilje.

Og undgå; at være urealistisk, uklar og have alt for stort fokus på konkurrence

oOo

Det var blot nogle af typerne. Er du blevet mere nysgerrig på Enneagrammet, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev og samtidig få en gratis E-bog, der beskriver alle 9 typer på job.

Hvordan har du det med systemer og procedurer?

Har du nogle kollegaer, hvor du ind imellem tænker. “Det var da lige godt utroligt. Sig mig, har de overhovedet ikke styr på tingene. Hvordan pokker kan de sidde i den stilling, som de har ?”

Eller måske tænker/siger du: “For dælen da, hvorfor skal de hele tiden sidde der og gå op i små ligegyldige detaljer. Få dog næsen op ad plovfugen og lad os kommer videre”.

Begge dele kan være lige irriterende, men hvad gør du egentlig selv ? Arbejder du indenfor systemerne eller udenfor ?

Der er tre Enneagramtyper, som har et særligt forhold til systemer. Det er Perfektionisten (type 1), Udretteren (type 3) og Iagttageren (type 5).

Perfektionisten arbejder pligtopfyldende med systemet. Er gode til at opstille standarder, regler og systemer for at få tingene gjort perfekt og mest muligt effektivt. Prøver at være ”gode mennesker”, og vil gerne assistere andre til det samme, men irriteres af dem, som ignorerer reglerne.

Udretteren ønsker at arbejde med systemet, men vil også gerne være udenfor det. Altså ment på den måde, at de vil kende systemet til bunds, så de derefter nemt kan bøje reglerne og finde genveje.

Iagttageren er ikke underlagt systemet og kan nemt arbejde for sig selv uden for det. Har kun meget lidt tålmodighed i forhold til regler og procedurer og prøver ofte at sætte sig ud over dem.

Kan du genkende det ? enten fra dig selv eller andre ? Sjovt nok arbejder disse tre typer faktisk ofte rigtig godt sammen. Men det er en helt anden historie.

h

Når forandringer kan virke skræmmende

Hvornår har du sidst skiftet job, bolig, venner eller måske en partner?

Min mand og jeg fik solgt vores hus og købt et nyt. Men det tog også flere år, før at vi overhovedet fik taget aktion på det.

Vi sad den ene sommer efter den anden ude på terrassen i det gamle hus, gloede ind i naboens carport og drømte om at kunne sidde med udsigt ud over et åbent og naturskønt område.

Hvorfor skulle det tage flere år at få gjort noget ved det for os? Tja, måske har det noget at gøre med vores Enneagramtyper, som er hhv. Type 1 – Perfektionisten og Type 5 – Iagttageren.

Perfektionister er bange for at træffe en beslutning, idet de spekulerer på, om det nu er det rigtige. De vil for alt i verden undgå at begå fejl.

Selvom Perfektionister er supergode til at gribe ind og handle, hvis noget bør rettes op, kan de have en tendens til at fortabe sig i detaljer og blot udføre mikro-handlinger. Derimod kan store forandringer virke fuldstændig overvældende og uoverskuelige, medmindre der bliver lagt en detaljeret plan.

Iagttagere kan sagtens forholde sig til store og komplekse planer. De foretager en masse research for at sikre sig, at de kan tage en beslutning, som er så sikker og omkostningsfri, som muligt.

Til gengæld kan de fortabe sig i at blive så forberedte som muligt, at de faktisk sjældent når frem til at handle. For man kan jo altid lige forberede lidt mere, for at være endnu mere sikker.

Hm. Ja, men nu skete det og vi forberedte os på, at ja, man kan aldrig forberede sig til alt.

                 

Men vi kom igennem – både med tillid til processen og fordi vi efterhånden kender vores egne Enneagramtyper så godt  😉

Hvordan kan vi blive bedre forældre?

Hvordan husker du dine forældre, da du var barn ? Var de gode til at se dig, som den du var/er ? Blev dine behov mødt ?

Det er rigtig svært at være forældre. Hvornår gør man det godt nok ? Som udgangspunkt gør alle forældre jo det bedste de kan udfra de forudsætninger, de på det givne tidspunkt havde.

Enneagrammet kan være en god hjælp.

For Mathias’ mor Mette betød kendskabet til Enneagrammet, at hun pludselig forstod meget mere. Både om sig selv, sin mor og sin søn.

Mette havde følt sig berøvet konsekvens i sin egen barndom. Hendes mor havde været meget impulsiv, ret rodet og følelsesladet. Aftaler kunne hurtigt blive lavet om, hvis hendes mor ikke rigtig “følte” for det. Det medførte, at Mette i en ung alder tog mere ansvar på sig, end hvad der var rimeligt.

???????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Derfor havde hun besluttet, at hendes børn i hvert fald skulle have en mor, som stod ved sit ansvar og at der var faste rammer. Hun ville være en mor, som hendes børn kunne stole 100% på.

Så det undrede hende meget, at Mathias reagerede helt anderledes end hun havde forventet. Trods en struktureret dagligdag med faste spise- og sengetider blev Mathias mere og mere umulig og rebelsk. Han kunne være meget dramatisk og følelsesladet. Ja, sommetider mindede han om Mettes egen mor.

Når Mathias var hos sin mormor, var han helt anderledes. Det var ligesom om, at de forstod hinanden på en måde, som Mette aldrig havde forstået sin søn. Lige indtil den dag, hvor hun tilfældigvis hørte om Enneagrammet.

Nu forstod hun pludselig, hvorfor hun havde haft det så svært med sin egen mor og hvorfor hendes søn og mor lignede hinanden. Hun fandt ud af, at hun selv var en type 1 – Perfektionisten og at hendes mor og søn var type 4 – Romantikeren.

Hun kunne nu se, at Perfektionisten og Romantikeren på mange punkter er meget forskellige. Som type 1 har hun selv behov for orden. Når der ikke er orden, oplever hun en uro i kroppen, der ikke forsvinder, så længe det roder.

Hun bruger systemer og ved, hvor tingene er. Det er vigtigt, at være et ordenligt menneske. En aftale er en aftale, enhver betaler sit og man sætter tæring efter næring. Det er nærmest pinligt og uacceptabelt, når folk ikke kan styre deres følelser.

Romantikeren svinger meget i humør i løbet af dagen og kan ikke leve uden de store følelser. Hvis der går for meget “leverpostej” i det, bliver de simpelthen nød til at skabe et drama for at føle, at de er i live. De har æstetisk sans og mistrives i grimme omgivelser. Samtidig kan de være ekstravagante.

Nu kunne Mette virkelig se, hvorfor hun ofte “ramlede” med sin mor og søn. De så jo helt forskelligt på verdenen. De oplevede tingene meget forskelligt. Orden og faste rammer var jo nærmest gift for hendes søn. Ligesom det modsatte havde været tilfældet for hende selv.

…og der var jo ikke én måde, der var mere rigtig end en anden. Puh ! den var svær at sluge for en Perfektionist.

 

 

 

 

Gift ved første blik – Kompetencegruppen

Har du set udsendelsen “Gift ved første blik” ? Noget af et eksperiment.

Hot or not ?

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Vi kan prøve at se på eksperimentet med Enneagrambriller.

I Enneagrammet arbejdes der meget med trekanter og én af dem er “De harmoniske trekanter”, som er nyttige at kende, fordi de viser, hvordan vi hver især klarer det, hvis vi ikke får det, vi ønsker.

De harmoniske grupper fortæller os, hvilken holdning typen indtager, hvis den ikke har held med at indfri sit dominerende behov. Med andre ord, viser de harmoniske grupper os, hvordan typerne håndterer udfordringer, konflikter og problemstillinger vidt forskelligt.

De tre trekanter kaldes

Ekspressionisterne/brokhovederne

Denne gruppe består af typerne 4 (Romantikeren), 6 (Skeptikeren) og 8 (Frontkæmperen).

og

Dem med det positive livssyn

Denne gruppe består af typerne 2 (Hjælperen), 7 (Eventyreren) og 9 (Fredselskeren)

og endelig har vi

Kompetencegruppen

som jo så består af typerne 1 (Perfektionisten), 3 (Udretteren) og 5 (Iagttageren)

Hvis vi tager sidste gruppe,

Type 1 – 3 – 5 har det til fælles, at de almindeligvis tilstræber at være objektive, effektive og kompetente. De er eksperter i ikke at blive overstrømmet af emotioner og kan nemt se bort fra deres egne følelser. De tilsidesætter deres subjektive behov og følelser, og prøver at løse problemerne logisk og fornuftigt i følelsesmæssig balance. De ønsker at dygtiggøre sig og at kunne håndtere en hvilken som helst situation gennem deres logiske tænkning eller praktiske handlinger.

Hvis begge parter bor i denne gruppe, er der en tendens til, at det hele bliver lidt for praktisk og tørt. Par fra denne gruppe, som har været sammen længe, siger selv, at det hjælper gevaldig på forholdet, når de slipper vreden og seksualiteten løs i stedet for at undertrykke følelserne og undgå det negative.

“So bring it on, Baby”

Fortsættelse følger med de to andre trekanter….