Jeg burde….

De fleste af os har en tendens til at fokusere alt for meget på det, som mangler og som vi bør gøre noget ved.

I Enneagrammet er det særligt Type 4 (Romantikeren), Type 6 (Skeptikeren) og Type 8 (Frontkæmperen), der er optaget af det, der mangler. Enten som en længsel efter det, der mangler. Eller som et evigt ”men” på det, som evt. kunne mangle at tage højde for. Eller som en impuls til at gøre noget ved det, der mangler.

Men vi kender det alle. Jeg kan da selv nikke genkendende til flere af de her tanker:

Mine relationer fungerer ikke. De er fraværende, krævende, støtter mig ikke, kritiserer mig altid, er ukærlige, lader mig aldrig i fred, er efter mig hele tiden, træder på mig, lytter aldrig til mig.

Min krop fungerer ikke. Den er for tyk, for grim. Den gør ondt. Den ældes. Jeg får rynker og gråt hår. Synet svigter, jeg skal have briller.

Min økonomi fungerer ikke. Den eksisterer faktisk ikke, der er aldrig nok til regningerne, pengene forsvinder mellem hænderne på mig. Jeg får ikke den løn, som jeg har fortjent.

Mit liv fungerer ikke. Jeg laver ikke det, som jeg egentlig ville. Jeg kan ikke gøre nogen tilfredse. Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Der er aldrig tid til mig. Mine behov bliver aldrig mødt. Jeg gør kun det her for at gøre andre tilfredse. Jeg er kun en dørmåtte. Ingen interesserer sig for mig. Jeg har ingen talenter. Der er intet, som fungerer for mig.

Jeg burde tage mig sammen.

Problemet er, at det vi fokuserer på, er det vi får mere af. Så vi ender i den berømte onde cirkel.

oOo 

Hvordan kan vi blive bedre forældre?

Hvordan husker du dine forældre, da du var barn ? Var de gode til at se dig, som den du var/er ? Blev dine behov mødt ?

Det er rigtig svært at være forældre. Hvornår gør man det godt nok ? Som udgangspunkt gør alle forældre jo det bedste de kan udfra de forudsætninger, de på det givne tidspunkt havde.

Enneagrammet kan være en god hjælp.

For Mathias’ mor Mette betød kendskabet til Enneagrammet, at hun pludselig forstod meget mere. Både om sig selv, sin mor og sin søn.

Mette havde følt sig berøvet konsekvens i sin egen barndom. Hendes mor havde været meget impulsiv, ret rodet og følelsesladet. Aftaler kunne hurtigt blive lavet om, hvis hendes mor ikke rigtig “følte” for det. Det medførte, at Mette i en ung alder tog mere ansvar på sig, end hvad der var rimeligt.

???????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Derfor havde hun besluttet, at hendes børn i hvert fald skulle have en mor, som stod ved sit ansvar og at der var faste rammer. Hun ville være en mor, som hendes børn kunne stole 100% på.

Så det undrede hende meget, at Mathias reagerede helt anderledes end hun havde forventet. Trods en struktureret dagligdag med faste spise- og sengetider blev Mathias mere og mere umulig og rebelsk. Han kunne være meget dramatisk og følelsesladet. Ja, sommetider mindede han om Mettes egen mor.

Når Mathias var hos sin mormor, var han helt anderledes. Det var ligesom om, at de forstod hinanden på en måde, som Mette aldrig havde forstået sin søn. Lige indtil den dag, hvor hun tilfældigvis hørte om Enneagrammet.

Nu forstod hun pludselig, hvorfor hun havde haft det så svært med sin egen mor og hvorfor hendes søn og mor lignede hinanden. Hun fandt ud af, at hun selv var en type 1 – Perfektionisten og at hendes mor og søn var type 4 – Romantikeren.

Hun kunne nu se, at Perfektionisten og Romantikeren på mange punkter er meget forskellige. Som type 1 har hun selv behov for orden. Når der ikke er orden, oplever hun en uro i kroppen, der ikke forsvinder, så længe det roder.

Hun bruger systemer og ved, hvor tingene er. Det er vigtigt, at være et ordenligt menneske. En aftale er en aftale, enhver betaler sit og man sætter tæring efter næring. Det er nærmest pinligt og uacceptabelt, når folk ikke kan styre deres følelser.

Romantikeren svinger meget i humør i løbet af dagen og kan ikke leve uden de store følelser. Hvis der går for meget “leverpostej” i det, bliver de simpelthen nød til at skabe et drama for at føle, at de er i live. De har æstetisk sans og mistrives i grimme omgivelser. Samtidig kan de være ekstravagante.

Nu kunne Mette virkelig se, hvorfor hun ofte “ramlede” med sin mor og søn. De så jo helt forskelligt på verdenen. De oplevede tingene meget forskelligt. Orden og faste rammer var jo nærmest gift for hendes søn. Ligesom det modsatte havde været tilfældet for hende selv.

…og der var jo ikke én måde, der var mere rigtig end en anden. Puh ! den var svær at sluge for en Perfektionist.

 

 

 

 

Selvtillid og selvværd

Selvtillid og selvværd er ikke det samme.

Selvtillid handler om, hvad du kan og gør, selvværd om hvem du er.

Helt grundlæggende handler selvtillid om, at du har tillid til dine egne evner.

Når du har god selvtillid, betyder det:

  • At du tror på, at du kan det, du vil.
  • At du tror på, at du er i stand til at tilegne dig de færdigheder, der skal til.
  • At du tror på, at du kan klare en masse forskellige udfordringer

Typisk afspejler din selvtillid sig indenfor de områder, som du er er god til, da din selvtillid påvirkes af din egen vurdering af dine kompetencer.

Det er vigtigt at have selvtillid, når du skal løse en opgave eller lære noget nyt. Hvis du mangler selvtillid og tvivler på egne evner, vil du let komme til at begrænse dig selv og dine muligheder.

oOo

Når vi taler om selvværd, handler det om den holding du har om dig selv, hvordan du ser dig selv som menneske – altså din følelse af, at du er noget værd, som det menneske, du nu engang er.

Hvis du har et godt selvværd, betyder det:

  • At du føler, at du er ok som du er – også selvom du ikke er perfekt.
  • At du føler, at du har værdi bare ved at være det menneske, du er.
  • At du kan være dig selv uden at skulle præstere hele tiden.

Et godt selvværd betyder altså, at du helt ind i dit hjerte føler dig god nok som du er.

h

 

Hvorfor går det galt?

Mange mennesker forsøger (ubevidst) at forbedre deres selvværd ved at gøre ting. Det betyder, at de typisk præsterer (selvtillid) for at være ok med at være den de er (selvværd).

Indenfor Enneagrammet er det ofte typerne 2, 3 og 4 som har udfordringer med selvværd.

Selvom de i deres opvækst er blevet støttet og har fået positivt feedback, har disse typer alligevel en tendens til at have lavt selvværd.

Det hænger sandsynligvis sammen med, at de alle “bor” i hjertecentret, som repræsenterer vores identitet – “hvem er jeg ?”

Udretterne (type 3) oplever f.eks. at de;

  • arbejder meget
  • påtager sig alt for mange opgaver,
  • kan være meget konkurrenceprægede
  • er bange for ikke at blive accepteret, hvis ikke de yder på den ene eller den anden måde.

Hjælperne (type 2) oplever at de,

  • er flinke og hjælpsomme, uanset om det dybest set går imod deres egne ønsker og lyster
  • ikke er i stand til at sige fra, fordi de frygter, at de bliver ekskluderet.
  • er bange for ikke at blive accepteret, hvis ikke de yder på den ene eller den anden måde.

Romantikerne (type 4) oplever at de

  • er deprimeret
  • ikke hører til i nogen sociale sammenhænge
  • er bange for ikke at blive accepteret, hvis ikke de yder på den ene eller den anden måde.

Hvordan arbejder du med selvværd ? Der findes flere værktøjer og jeg har også lavet online-kurser for hver Enneagramtype, så der er mulighed for virkelig at komme i dybden.

Kom i flow med din Enneagramtype

 

 

Mor er den værste eller er hun ?

For et stykke tid siden viste DR2 en udsendelse som hed

Mor er den værste

Jeg syntes, at den var meget interessant og kunne ikke lade være med at kigge på den med Enneagrambriller på.

Er der noget, som virkelig kan få os til at reagere, så er det vores nærmeste relationer.

Hver Enneagramtype har et særligt tema omkring enten sin omsorgsperson, beskytterperson eller begge, og dette påvirker din relation til dine forældre og børn.

Det er med vilje, at udtrykkene som ”omsorgsperson” og ”beskytterperson” bruges i stedet for ”mor” og ”far”, for det behøver ikke altid at være ”mor” som er omsorgsperson og ”far” som er beskytterperson, men kan også være omvendt.

Og relationen er påvirket både af din egen og dine forældres typer. Så din egen beretning om dine forældre vil altid været farvet af din Enneagramtype.

Jeg kender f.eks. 2 søstre, som har hver deres historie.

Den ene er Type 9 (Fredselskeren) og husker en meget tryg barndom og kan faktisk ikke rigtig huske nogen større konflikter. Type 9 er nemlig også kendetegnet ved at have et positivt livssyn og håndterer evt. problemer ved at ”forsvinde” og påtage sig rollen som fredsskaber.

Type 9’s tema omkring forældrene er, at de føler sig forbundet til begge. Det lyder måske meget hyggeligt, men det kan betyde, at Type 9 kan have svært ved naturligt at løsrive sig fra sine forældre og blive et selvstændigt og uafhængigt individ.

Den anden er Type 4 (Romantikeren) og har aldrig følt sig forstået af sine forældre og husker sin barndom med en følelse af forladthed. Hun var på et tidspunkt overbevidst om, at hun måtte være adopteret og at hendes ”rigtige” forældre ville finde hende. Samtidig misundte hun søsterens tætte forhold til forældrene. Type 4’s tema omkring forældrene er netop også, at de føler sig afvist af begge.

Nu sidder du måske og spekulerer over, hvilke typer dine egne børn er og hvordan det påvirker jeres relation og hvad du selv kan gøre for at skabe en så god barndom som muligt ?

Du kan starte med at få et lille indblik i typerne som børn ved at hente min lille E-bog om Børn og Enneagrammet, 🙂

 

 

Hvad ville du være, når du blev stor?

Forleden dag sad min 4’er datter (Romantikeren) på 17 år og jeg og så noget omkring redningshelikoptere i fjernsynet. Altså noget med store, stærke mænd i fuldt udstyr oppe i luften i en helikopter i færd med at redde søfolk fra det frådende hav.

redningshelikopter

Det skal lige nævnes, at hun i øjeblikket går i gymnasiet, men ellers ikke rigtig ved, hvad hun vil. Men her udbrød hun: ”Det er da det jeg vil ! Være sådan en redningskvinde i helikopter”.

Jeg kiggede lidt forbavset på hende. Hun har godt nok spillet fodbold og kan løbe hurtigt, men alligevel har hun 4’erens yndefulde og lidt sarte bevægelser.

Men så slog det mig, at det alligevel godt kunne være. Romantikeren er netop karakteriseret ved at være tiltrukket af det ekstreme, til livet på afgrundens rand som f.eks. nødhjælpsarbejder. De motiveres af at have frie tøjler og at kunne skabe noget særligt.

De er empatiske og gode til at arbejde med andres følelsesliv og for retfærdighed, men mistrives i et almindeligt 8-16 job

Samtidig trives de i omgivelser og job, som kræver kreativitet. De har det bedst i smukke omgivelser og jobs, der lægger vægt på det æstetiske.

Derfor er en del også kunstnere eller har deres egen lille virksomhed, hvor de kan skabe og sælge deres unikke produkter og igen selv bestemme hvordan og hvornår de arbejder.

Har du selv fundet dit rette element, som passer lige netop til dig ?