Når du tager for meget op på din tallerken

Nu mener jeg selvfølgelig i overført betydning og ikke, at du står ved bufféen i restauranten, men når du f.eks. har taget for mange opgaver ind, sagt ja til for mange mennesker eller lavet alt for lange to-do-lister.

De fleste kender til fænomenet og de forskellige Enneagramtyper har hver deres ynglings ”too-much” udfordring.

Som Enneagramtype 5 er min ”too-much” udfordring, at samle en masse viden. Både nyttig og total tåbelig og ligegyldig viden.

Der er google godt nok ikke min ven, men en forførende slyngel.

Jo mere presset og travlt jeg har, jo mere skrammel samler jeg sammen og det ender med, at jeg bliver så forvirret og overvældet, at jeg giver op og sætter mig hen og ser 3 afsnit af min ynglingsserie i stedet for at få produceret noget brugbart.

Før i tiden var jeg slet ikke bevidst om det mønster, men nu ved jeg, at det på et dybere plan handler om frygt for, at der kun er begrænset midler til rådighed også når det handler om viden. Ja, om overlevelse og det er jo en stærk drivkraft.

En nyttig praksis for sådan en type som mig er, at skabe ro i mig selv – også selvom omverdenen ikke er det. At blive bevidst om mine evige indre kommentarer til alt, hvad jeg oplever. At tage øjeblikkets indtryk ind uden at tolke.

Når det lykkedes at opnå den ro, så ved jeg lige præcis, hvad jeg skal og kan komme videre i dagens tekst.

oOo

Hvis du er Enneagramtype 2, kan ”too-much” udfordringen være, at sige ja til for mange mennesker. At det er vigtigt, at alle kan lide dig. Du tilpasser dig andre og dæmper dine egne behov. Du er pligtopfyldende og gør dig samtidig uundværlig. Ja, du bruger så meget energi på at være noget for andre, at du kan køre dig selv ned.

På et dybere plan handler det om at få anerkendelse fra andre. At være noget værd. At have eksistensberettigelse.

En nyttig praksis for en Enneagramtype 2 kan være, at være på vagt overfor trangen til at vinde alle for dig. At lade være med at være så optaget af, hvad andre tænker om dig, for du vil sandsynligvis før eller siden komme til at træde nogen over tæerne, uanset hvad du gør.

Du kan alligevel ikke gøre alle tilfredse, for alle er jo forskellige. Det er vigtigere, at du omhyggelig overvejer, hvad det bedste er, du kan gøre for nogen lige nu og så lade det være ved det.

Når du kan det, vil du opleve frihed til at give eller lade være og frihed til at være dig selv

oOo


Nu er det ikke sådan, at hver Enneagramtype kun kender til lige netop den og den udfordring. Vi indeholder jo alle typer, men én er mere dominerende end andre.

Så selvom jeg som Enneagramtype 5 måske ikke er lige så fokuseret på anerkendelse som hjertetyperne 2, 3 og 4, så synes jeg jo heller ikke, at det er super dejligt, når nogle framelder sig mit nyhedsbrev og kan så også bruge den nyttige praksis for Enneagramtype 2 😉
 

 

Hvordan har du det med systemer og procedurer?

Har du nogle kollegaer, hvor du ind imellem tænker. “Det var da lige godt utroligt. Sig mig, har de overhovedet ikke styr på tingene. Hvordan pokker kan de sidde i den stilling, som de har ?”

Eller måske tænker/siger du: “For dælen da, hvorfor skal de hele tiden sidde der og gå op i små ligegyldige detaljer. Få dog næsen op ad plovfugen og lad os kommer videre”.

Begge dele kan være lige irriterende, men hvad gør du egentlig selv ? Arbejder du indenfor systemerne eller udenfor ?

Der er tre Enneagramtyper, som har et særligt forhold til systemer. Det er Perfektionisten (type 1), Udretteren (type 3) og Iagttageren (type 5).

Perfektionisten arbejder pligtopfyldende med systemet. Er gode til at opstille standarder, regler og systemer for at få tingene gjort perfekt og mest muligt effektivt. Prøver at være ”gode mennesker”, og vil gerne assistere andre til det samme, men irriteres af dem, som ignorerer reglerne.

Udretteren ønsker at arbejde med systemet, men vil også gerne være udenfor det. Altså ment på den måde, at de vil kende systemet til bunds, så de derefter nemt kan bøje reglerne og finde genveje.

Iagttageren er ikke underlagt systemet og kan nemt arbejde for sig selv uden for det. Har kun meget lidt tålmodighed i forhold til regler og procedurer og prøver ofte at sætte sig ud over dem.

Kan du genkende det ? enten fra dig selv eller andre ? Sjovt nok arbejder disse tre typer faktisk ofte rigtig godt sammen. Men det er en helt anden historie.

h

Når forandringer kan virke skræmmende

Hvornår har du sidst skiftet job, bolig, venner eller måske en partner?

Min mand og jeg fik solgt vores hus og købt et nyt. Men det tog også flere år, før at vi overhovedet fik taget aktion på det.

Vi sad den ene sommer efter den anden ude på terrassen i det gamle hus, gloede ind i naboens carport og drømte om at kunne sidde med udsigt ud over et åbent og naturskønt område.

Hvorfor skulle det tage flere år at få gjort noget ved det for os? Tja, måske har det noget at gøre med vores Enneagramtyper, som er hhv. Type 1 – Perfektionisten og Type 5 – Iagttageren.

Perfektionister er bange for at træffe en beslutning, idet de spekulerer på, om det nu er det rigtige. De vil for alt i verden undgå at begå fejl.

Selvom Perfektionister er supergode til at gribe ind og handle, hvis noget bør rettes op, kan de have en tendens til at fortabe sig i detaljer og blot udføre mikro-handlinger. Derimod kan store forandringer virke fuldstændig overvældende og uoverskuelige, medmindre der bliver lagt en detaljeret plan.

Iagttagere kan sagtens forholde sig til store og komplekse planer. De foretager en masse research for at sikre sig, at de kan tage en beslutning, som er så sikker og omkostningsfri, som muligt.

Til gengæld kan de fortabe sig i at blive så forberedte som muligt, at de faktisk sjældent når frem til at handle. For man kan jo altid lige forberede lidt mere, for at være endnu mere sikker.

Hm. Ja, men nu skete det og vi forberedte os på, at ja, man kan aldrig forberede sig til alt.

                 

Men vi kom igennem – både med tillid til processen og fordi vi efterhånden kender vores egne Enneagramtyper så godt  😉

Er du god til dit arbejde ?

Jeg kan huske en snak jeg havde med en veninde om hendes mand, som er ingeniør. Han kunne for så vidt godt være en Enneagramtype 5 (Iagttageren). Han havde i mange år arbejdet med at analysere og forske i brug af enzymer til fødevareindustrien. Han holdt af at kunne fordybe sig og tænke nye tanker og var rigtig dygtig til sit arbejde.

Pludselig fusionerede virksomheden med en anden virksomhed og strategien blev ændret radikalt. Nu skulle ingeniørerne ikke blot forske. Nu skulle de også ud at præsentere og sælge varen.

Min venindes mands havde det rigtig svært. Det var så meget mod hans egen natur nu at skulle ud blandt en masse fremmede mennesker, være udadvendt og tage hurtige og måske også uovervejede beslutninger.

Han følte sig pludselig inkompetent og dårligt til sit arbejde. Det endte med at han søgte væk og fik arbejde hos konkurrenten, som førte den strategi, som hans gamle arbejdsplads oprindeligt havde.

Den gamle arbejdsplads mistede en rigtig dygtig medarbejder. Konkurrenten klappede i sine små hænder og min venindes mand genvandt sin arbejdsglæde.

Hvad skete der lige der ? Ja, det er godt at have i baghovedet, at vi ikke alle er ens. Vi er nød til at respektere andres model af verdenen.

Fra Enneagrammet ved vi, at der er

9 forskellige Enneagramtyper.

9 forskellige måder at være i verden på.

9 forskellige strategier.

oOo

Som Einstein så klogt sagde: 

en fisk kan ikke klatre i træer

 

Det stille og eftertænksomme 5’er barn

Så hentede jeg min skønne 5’er søn en nat i Københavns lufthavn efter 10 dage på Færøerne med 10 studiekammerater. God tur, men hvor var han træt. Nu ved jeg, at type 5 (Iagttageren) er den mest introverte af alle Enneagramtyperne og derfor bliver drænet af, at være sammen med mange mennesker, så jeg spurgte ikke om så meget, men lænede mig blot tilbage i sædet og startede bilen.

Enneagrammet kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker kan falde så forskelligt ud, selvom vi har haft de samme opvækstvilkår.

De mønstre, vi ser i barndommen, er ikke årsag til typen. Snarere er de blot nogle tendenser, som vi kan iagttage i den tidligste barndom, og som har en stor indflydelse på vores voksne relationer.

Enneagrammets budskab er, at vi som forældre ikke er direkte ansvarlig for typens mønstre. De ville have været der alligevel. Men med kendskab til Enneagrammet kan vi undgå mange misforståelser.

F.eks. er det rart som forældre at vide, at det er helt naturligt for det lille 5’er barn at tilbringe længere tid med sig selv. Det er ofte det stille barn, der undgår at lege med andre og i stedet beskæftiger sig med sine tanker og forestillinger, med bøger, øver et instrument eller spiller computer, samler insekter eller planter eller leger med brætspil eller kemi-sæt.

det forsigtige barn

Det er almindeligt at 5’er børn er meget fremmelige på nogle områder (f.eks stavning eller matematik), men som er helt modvillige, når det gælder om at prøve andre basale aktiviteter (f.eks. at cykle eller klatre).

Enneagrammet forklarer 5’er barnets trang til at trække sig med, at de oplever et ambivalent forhold til begge sine forældre og tror, at de både skal være Beskytter- og Omsorgsperson for deres forældre og senere andre. De kan have en følelse af ikke at høre til nogen steder og at det er svært at leve op til de forventninger, sådan en opgave kræver. Derfor ender 5’ere ofte med at give op og trækker sig i stedet ind i deres mentale tankeverden.

Dette sker selvfølgeligt på et helt ubevidst plan, men Enneagrammet kan kaste lys over processen.

Vores samfund er meget fokuseret på det udadvendte og forældre til et indadvendt 5’er barn kan godt blive bekymret og ønsker måske ligefrem, at deres 5’er barn skal være mere ”normalt” og vil typisk presse det til at deltage i sociale arrangementer, men forsøget møder som regel blot heftig modstand hos barnet, som trækker sig endnu mere.

Derfor er det særligt vigtigt, at du som forældre til et 5’er barn viser, at det er helt i orden at være introvert. Lad dit barn vide, at du holder af dets selskab, men udvis forståelse ved ikke at insistere på det.

F.eks. hjalp det vores egen 5’er søn, at han fik lov til at trække sig ind på sit værelse, når han kom hjem fra skole. Ikke noget med at spørge for meget, men blot lade ham få ro til at bearbejde dagens indtryk. Han kom gerne selv frem, når han var klar igen.

Støt barnet ved at præsentere det for andre børn med samme interesser. Meld ikke barnet til noget, som kun er socialt, men hvor det kan lære noget, som det er interesseret i. På den måde vil barnet helt naturlig interagerer med de andre børn og skabe venskaber ad den vej.

Mange 5’er børn kan ikke bare ”lade som om”, at de har noget til fælles med andre, hvis de ikke har det. Som forældre kan man vælge at betragte dét, ikke at have behov for at konkurrere, imponere eller vise sig for andre mennesker, som en styrke.

Tilbage til sønnen fra Færøerne. Vi nåede dårligt motorvejen, før at han begyndte at fortælle og munden stod ikke stille hele vejen hjem. Så endnu et fif: Tag gerne dit 5’er barn med på tur – enten en gåtur, på cykel eller i bil. Der sker noget med 5’eren, når vi er i bevægelse, i samme retning og med blikket fremad. Det virker mindre intimiderende og 5’eren for fat i sit kropscenter. Men det er en helt anden historie.

Vidste du i øvrigt, at Chales Darwin, Bill Gates, Stephen King og vores egne Lars Brygmann og Anne Linnet går for at være “Iagttagere”?