Er du god til dit arbejde ?

Jeg kan huske en snak jeg havde med en veninde om hendes mand, som er ingeniør. Han kunne for så vidt godt være en Enneagramtype 5 (Iagttageren). Han havde i mange år arbejdet med at analysere og forske i brug af enzymer til fødevareindustrien. Han holdt af at kunne fordybe sig og tænke nye tanker og var rigtig dygtig til sit arbejde.

Pludselig fusionerede virksomheden med en anden virksomhed og strategien blev ændret radikalt. Nu skulle ingeniørerne ikke blot forske. Nu skulle de også ud at præsentere og sælge varen.

Min venindes mands havde det rigtig svært. Det var så meget mod hans egen natur nu at skulle ud blandt en masse fremmede mennesker, være udadvendt og tage hurtige og måske også uovervejede beslutninger.

Han følte sig pludselig inkompetent og dårligt til sit arbejde. Det endte med at han søgte væk og fik arbejde hos konkurrenten, som førte den strategi, som hans gamle arbejdsplads oprindeligt havde.

Den gamle arbejdsplads mistede en rigtig dygtig medarbejder. Konkurrenten klappede i sine små hænder og min venindes mand genvandt sin arbejdsglæde.

Hvad skete der lige der ? Ja, det er godt at have i baghovedet, at vi ikke alle er ens. Vi er nød til at respektere andres model af verdenen.

Fra Enneagrammet ved vi, at der er

9 forskellige Enneagramtyper.

9 forskellige måder at være i verden på.

9 forskellige strategier.

oOo

Som Einstein så klogt sagde: 

en fisk kan ikke klatre i træer

 

Bruger du dine særlige evner ?

Du har helt særlige evner, som gør dig helt unikt og som får dig til at gøre helt særlige ting bedre end de fleste andre.  Ofte opdager du slet ikke dine medfødte talenter og opfatter dem ikke selv som noget særligt, fordi det kommer så naturligt for dig.

Mens vi kan have de samme almindelige færdigheder, interesser eller arbejdsmetoder som andre – kan vores særlige talent ikke kopieres af andre.

Du ved, at du bruger dine særlige evner, når dit arbejde giver dig masser af energi, når du kan bliver ved med at videreudvikle uden at blive træt og du oplever en følelse af tidsløshed og flow. Når du bruger dine helt særlige evner, vil du uden tvivl producere det bedste resultat og opnå den højeste grad af vedvarende tilfredshed i dit liv.

Men af en eller anden grund forsømmer de fleste af os, at identificere vores medfødte evner.

Typisk sætter folk lighedstegn mellem talent og hvad de gør – dyrker sport på højt plan, foretager komplicerede hjerneoperationer eller andet. Men sande evner har mere noget at gøre med, hvilken tilgang du har til dit arbejde eller simpelthen hvilken passion du har.

Her mener jeg passion i den helt store skala. Jack, Tom og Philip fra ”Jordens søjler” er ikke bare håndværker, stenhugger eller munk, men har en helt særlig mission – noget helt unikt og storslået.

For ikke at tale om forfatteren, skuespillerne og filmfolkene, der får en fiktiv historie til at blive levende. Ja, vi mennesker er store skabere og skabelse starter blot som en idé eller tanke inden i os.

Hvorfor kan vi så ikke bare bruge vores særlige evner? Hvorfor vælger vi ofte, at bruge vores liv på et trivielt arbejde, som dybest set ikke giver os den helt store tilfredsstillelse?

Ofte handler det om, at vi fra helt små har lært, at vi ikke skal tro, at vi er noget. At livet er en kamp. Vi lever vores liv temmelig frygtbaseret. Ja, du kan jo bare se nyhederne, så skal du da nok bliver overbevist om, at verden er et grusomt sted. At du hellere må beskytte dig og ikke stikke næsen for langt frem. Det kunne hurtigt gå galt.

Samtidig er vi også rigtig gode til at holde hinanden nede sådan rent kulturelt. I et hvert samfund er der helt præcise regler for, hvordan vi skal opføre os for at høre til. F.eks. er alt for mange kvinder optaget af, hvad andre tænker om dem. Mennesket er et socialt dyr. Uden stammen overlever vi ikke. Det er hvad vores gamle krybdyrhjerne fortæller os.

Men er det nu sandheden ? Prøv at sættes spørgsmåltegn ved alt det, vi går og opfatter som sandt, men som i virkeligheden kun er samfundsskabte overbevisninger.

Hvad nu, hvis du er, præcis som du skal være? Der er slet ikke noget galt med dig. Du behøver faktisk ikke at gøre dig fortjent til kærlighed og bevise, at du er værdig til den. Du behøver ikke at dømme og vil aldrig blive dømt. Tænk hvis du slet ikke behøver at retfærdiggøre din eksistens. Du kan blot nyde livet og bruge dine helt særlige evner.

Naturligvis kan vi ikke alle slippe, hvad vi har i hænderne, men vi kan starte med at finde vores særlige evner, være med dem og stille og rolig finde retningen og være forandringen.

Måske har du brug for hjælp til at finde dine særlige evner, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg vil elske at assistere dig til at starte din helt egen rejse.

Mange kærlige hilsner fra

Charlotte Djurhuus

 

Hvilke signaler sender du egentlig ?

Kender du det ? Du synes aldrig, at der er nogen, som tilbyder deres hjælp.

Har du overvejet, om du måske signalerer det modsatte ? Altså at du sagtens kan klare dig selv ? Måske er det vigtigere for dig at være stærk end at få hjælp ?

Jeg kan huske på et tidspunkt under min uddannelse som Enneagramtræner, hvor Romantikerens (type 4) fysiske kendetegn blev gennemgået. Bl.a. blev der sagt, at det vi ofte lægger mærke til hos 4’ere er deres længselsfulde blik, som hænger sammen med deres længsel efter at opnå det, de misunder hos andre.

4’erne har en overbevisning om, at den bedste måde at tiltrække andre mennesker på og skabe forbindelse til dem, er ved at udvise sårbarhed og udsende signaler om, at de har brug for hjælp.

De gør nærmest deres krop lille og skrøbelig. Blikket bliver gjort hjælpeløst og appellerende. Stemmen sænkes og der udstødes ligesom små opgivende suk og det hele er bare håbløst. Samtidig har de en utrolig sensitiv udstråling.

h

Og det virker ! Der er ingen som kvindelige romantikere, der kan få enhver mand til at komme styrtende og være dagens helt i skysovs. Det kan være alt muligt. Lige fra at få båret sine varer fra supermarkedet ud til bilen og til at få fanget sin hund, der er stukket af.

På holdet som jeg var assistent for, var der en Frontkæmper (type 8), som lige måtte give sit besyv med. Hun stod med armene over kors og sagde med høj røst. “Ja, hvorfor fanden er der aldrig nogen mænd, der kommer styrtende og hjælper mig med varerne ?”

h

Ja, hvorfor mon ?

Ansatte flygter fra job

Jeg faldt over denne artikel i Metroexpress og kunne selvfølgelig ikke lade være med at tænke på Enneagrammet.

medarbejdere siger op

Når man ved hvor forskellige folk/medarbejdere er, så undrer reaktionen mig egentlig ikke.

Fra Enneagrammet ved jeg f.eks. at

Type 1 – Perfektionisten

kan lide at få præcise retningslinjer, så de ved, hvad der er rigtigt. Ansvaret skal være tydeligt fordelt.

Type 2 – Hjælperen

er pligtopfyldende og arbejder bedst med konkrete retningslinjer, så de ved, hvad der forventes.

mens at

Type 7 – Eventyreren

er gode til at motivere sig selv. De holder af flade strukturer og vil være ligeværdige med autoriteter, så de kan slippe igennem med egne idéer – efter mottoet ”Heller tilgivelse end tilladelse”.

Så folk skal ikke behandles ens, men individuelt. Gad vide hvilken Enneagramtype den administrerende direktør i skokoncernen Zappos er ?

Vil du vide mere om Enneagramtyperne på job, kan du hente en gratis e-bog – netop om Enneagrammet på arbejde 
 
Enneagrammet på arbejde

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Succes er vigtigt – men hvad er succes ?

Jeg falder somme tider over Børsens Pleasure magasin og kan ikke lade være med at tænke “Udrettere” (type 3).

Emnerne kan f.eks. være:

  • Top 10 – de mest populære luksusbiler i de nyriges nation
  • Pengemanden: “Jeg må ikke “åbne” mere for kæresten i år”
  • Pleasure tester D’Angleterres nye spa
  • Ny datingservice koster min. 75.000 om året

lækker bil

Det hele oser af succes.

Type 3 er netop også karakteriseret som mennesker, der stortrives med konkurrence. Succes er vigtig og de er vanvittige gode til at præstere og skabe resultater.

De er så fokuserede på alt det, der skal gøres, at de ofte glemmer at tage hensyn til sig selv. Dette medfører, at de af og til nedsmelter totalt, før det går op for dem, hvad de har budt sig selv.

Så hvis du kan genkende dig selv, kan det være at næste mål skal være at tage en slapper, for det har du fortjent.

Kendte Udrettere: Bill Clinton, Anders Fogh Rasmussen, Madonna og Oprah Winfrey