Hvorfor kan du ikke bare få det forhold til at fungere ?

Kender vi ikke alle det med, at det er rigtig nemt at finde fejl hos partneren og få øje på, hvad han/hun kunne gøre bedre for, at vi begge fik et bedre forhold ? Samtidig kan det være rigtigt svært at erkende, hvordan vi selv bidrager til den dårlige stemning.

h

Jeg kan huske en rigtig god lærer, der engang sagde:

Vi ved jo inderste inde godt, hvad vi ikke er så stolte af hos os selv. Næste gang din partner eller andre nævner dine mindre flatterende sider, så vent med at forsvare dig selv. Prøv i stedet at sige ” Det har du faktisk fuldstændig ret i. Jeg kan somme tider godt være lidt for kristisk, for omklamrende eller hvad det nu kan være.” Du vil ofte få en helt anden oplevelse/reaktion end du plejer.

Jeg har selv prøvet og det virker faktisk. Men hvorfor gør jeg det så ikke bare altid ? Fordi mit mønster kører med mig. Hvis jeg ikke har ret meget overskud, så falder jeg tilbage i det gamle mønster, men ved at blive mere og mere bevidst om det, kan jeg blive bedre og bedre til at vælge en anden vej.

Derfor er det en fordel at kende sin egen types dybeste ønsker og ikke mindst fælder. 

Få her en oversigt over alle ni typers dybeste ønsker og fælder og skriv dig samtidig op til mit nyhedsbrev, hvor du vil få inspirerende input omkring Enneagrammet.

 

Navn:
E-mail:

 

Det stille og eftertænksomme 5’er barn

Så hentede jeg min skønne 5’er søn en nat i Københavns lufthavn efter 10 dage på Færøerne med 10 studiekammerater. God tur, men hvor var han træt. Nu ved jeg, at type 5 (Iagttageren) er den mest introverte af alle Enneagramtyperne og derfor bliver drænet af, at være sammen med mange mennesker, så jeg spurgte ikke om så meget, men lænede mig blot tilbage i sædet og startede bilen.

Enneagrammet kan være med til at forklare, hvorfor vi mennesker kan falde så forskelligt ud, selvom vi har haft de samme opvækstvilkår.

De mønstre, vi ser i barndommen, er ikke årsag til typen. Snarere er de blot nogle tendenser, som vi kan iagttage i den tidligste barndom, og som har en stor indflydelse på vores voksne relationer.

Enneagrammets budskab er, at vi som forældre ikke er direkte ansvarlig for typens mønstre. De ville have været der alligevel. Men med kendskab til Enneagrammet kan vi undgå mange misforståelser.

F.eks. er det rart som forældre at vide, at det er helt naturligt for det lille 5’er barn at tilbringe længere tid med sig selv. Det er ofte det stille barn, der undgår at lege med andre og i stedet beskæftiger sig med sine tanker og forestillinger, med bøger, øver et instrument eller spiller computer, samler insekter eller planter eller leger med brætspil eller kemi-sæt.

det forsigtige barn

Det er almindeligt at 5’er børn er meget fremmelige på nogle områder (f.eks stavning eller matematik), men som er helt modvillige, når det gælder om at prøve andre basale aktiviteter (f.eks. at cykle eller klatre).

Enneagrammet forklarer 5’er barnets trang til at trække sig med, at de oplever et ambivalent forhold til begge sine forældre og tror, at de både skal være Beskytter- og Omsorgsperson for deres forældre og senere andre. De kan have en følelse af ikke at høre til nogen steder og at det er svært at leve op til de forventninger, sådan en opgave kræver. Derfor ender 5’ere ofte med at give op og trækker sig i stedet ind i deres mentale tankeverden.

Dette sker selvfølgeligt på et helt ubevidst plan, men Enneagrammet kan kaste lys over processen.

Vores samfund er meget fokuseret på det udadvendte og forældre til et indadvendt 5’er barn kan godt blive bekymret og ønsker måske ligefrem, at deres 5’er barn skal være mere ”normalt” og vil typisk presse det til at deltage i sociale arrangementer, men forsøget møder som regel blot heftig modstand hos barnet, som trækker sig endnu mere.

Derfor er det særligt vigtigt, at du som forældre til et 5’er barn viser, at det er helt i orden at være introvert. Lad dit barn vide, at du holder af dets selskab, men udvis forståelse ved ikke at insistere på det.

F.eks. hjalp det vores egen 5’er søn, at han fik lov til at trække sig ind på sit værelse, når han kom hjem fra skole. Ikke noget med at spørge for meget, men blot lade ham få ro til at bearbejde dagens indtryk. Han kom gerne selv frem, når han var klar igen.

Støt barnet ved at præsentere det for andre børn med samme interesser. Meld ikke barnet til noget, som kun er socialt, men hvor det kan lære noget, som det er interesseret i. På den måde vil barnet helt naturlig interagerer med de andre børn og skabe venskaber ad den vej.

Mange 5’er børn kan ikke bare ”lade som om”, at de har noget til fælles med andre, hvis de ikke har det. Som forældre kan man vælge at betragte dét, ikke at have behov for at konkurrere, imponere eller vise sig for andre mennesker, som en styrke.

Tilbage til sønnen fra Færøerne. Vi nåede dårligt motorvejen, før at han begyndte at fortælle og munden stod ikke stille hele vejen hjem. Så endnu et fif: Tag gerne dit 5’er barn med på tur – enten en gåtur, på cykel eller i bil. Der sker noget med 5’eren, når vi er i bevægelse, i samme retning og med blikket fremad. Det virker mindre intimiderende og 5’eren for fat i sit kropscenter. Men det er en helt anden historie.

Vidste du i øvrigt, at Chales Darwin, Bill Gates, Stephen King og vores egne Lars Brygmann og Anne Linnet går for at være “Iagttagere”?

 

Gift ved første blik – Kompetencegruppen

Har du set udsendelsen “Gift ved første blik” ? Noget af et eksperiment.

Hot or not ?

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Vi kan prøve at se på eksperimentet med Enneagrambriller.

I Enneagrammet arbejdes der meget med trekanter og én af dem er “De harmoniske trekanter”, som er nyttige at kende, fordi de viser, hvordan vi hver især klarer det, hvis vi ikke får det, vi ønsker.

De harmoniske grupper fortæller os, hvilken holdning typen indtager, hvis den ikke har held med at indfri sit dominerende behov. Med andre ord, viser de harmoniske grupper os, hvordan typerne håndterer udfordringer, konflikter og problemstillinger vidt forskelligt.

De tre trekanter kaldes

Ekspressionisterne/brokhovederne

Denne gruppe består af typerne 4 (Romantikeren), 6 (Skeptikeren) og 8 (Frontkæmperen).

og

Dem med det positive livssyn

Denne gruppe består af typerne 2 (Hjælperen), 7 (Eventyreren) og 9 (Fredselskeren)

og endelig har vi

Kompetencegruppen

som jo så består af typerne 1 (Perfektionisten), 3 (Udretteren) og 5 (Iagttageren)

Hvis vi tager sidste gruppe,

Type 1 – 3 – 5 har det til fælles, at de almindeligvis tilstræber at være objektive, effektive og kompetente. De er eksperter i ikke at blive overstrømmet af emotioner og kan nemt se bort fra deres egne følelser. De tilsidesætter deres subjektive behov og følelser, og prøver at løse problemerne logisk og fornuftigt i følelsesmæssig balance. De ønsker at dygtiggøre sig og at kunne håndtere en hvilken som helst situation gennem deres logiske tænkning eller praktiske handlinger.

Hvis begge parter bor i denne gruppe, er der en tendens til, at det hele bliver lidt for praktisk og tørt. Par fra denne gruppe, som har været sammen længe, siger selv, at det hjælper gevaldig på forholdet, når de slipper vreden og seksualiteten løs i stedet for at undertrykke følelserne og undgå det negative.

“So bring it on, Baby”

Fortsættelse følger med de to andre trekanter…. 

 

Er det godt at fokusere på resultater og mål ?

Jeg har den i seneste tid haft ret meget modstand på fokusering af resultater og mål. Det er vigtigt også at nyde og hvile i sig selv i fred og harmoni.

Men mærkeligt nok, så er jeg nu inde i en periode, hvor mål og resultater er en god ting og giver en god følelse. En følelse af at jeg rykker mig. Jeg er netop begyndt at løbe igen og det var en fed følelse bagefter.

Dels var det ikke så slemt, som jeg havde frygtet, når man nu har haft en pause på 2 år og dels kunne jeg mærke de famøse endorfiner og dopaminer, som går for at være kroppens egne lykkestoffer.

I Enneagrammet arbejdes der meget med, at der findes 9 forskellige personligshedstyper. 9 forskellige måder at være i verdenen på. Der er ingen måde, der er bedre eller dårligere end andre.

Enneagrammet arbejder også med, at vi alle er forbundet og at vi også indeholder de 8 andre typer i os. At vi kan arbejde med at lære os selv at kende, men også lære at få adgang til de andre typer.

Så jeg har lige haft god adgang til type 9 – Fredselskeren og nu begynder jeg at få glæde af adgangen til type 3 – Udretteren.

Fra type 3 kan du lære at blive resultatorienteret og målrettet. Du kan lære at præstere og opnå resultater. Du kan vinde og få succes. Du kan blive fantastisk til at nå mere end andre. Du kan blive rigtig god til at netværke, hvis du som type 3 gør meget for at pleje dit netværk.

?????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Ja, der er guld gemt i alle typer og Enneagrammet kan hjælpe dig med at finde det.

 

 

 

 

 

Er dit barn en nem lille ordensduks ?

Kan du mon genkende dit barn i de fleste af disse udsagn ?

  • Spiser helt op og tilbyder gladelig at vaske op
  • Vasker sine hænder og går i bad uden protester
  • Laver sine gøremål uden at det skal gentages
  • har en ”jeg-ved-det-hele” indstilling. Taler korrekt
  • prøver at styre andre børn, men ikke på en mobbende måde
  • forklarer dig hvordan ting kan gøres bedre og skælder dig ud, hvis du sløser
  • interessere sig for årsager og idealer
  • Tager sit skolearbejde alvorligt og kritiserer dem, som ikke gør

Så kan det være, at dit barn er en lille Enneagramtype 1 – Perfektionisten.

??????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Dette barn er  pligtopfyldende og holder af regler og faste strukturer. Barnet, der uden brok laver lektier, eller som holder af at sidde stille og roligt og lave smukke mønstre på perlepladen.

Disse børn har brug for trygge rammer og faste rutiner. De har brug for orden, bruger ofte systemer og ved, hvor tingene er. De er nærmest små voksne, som tit påtager sig for meget ansvar i forhold til deres alder.

De har en tvist omkring det sociale fællesskab. De vil gerne bestemme, men vil samtidig også høre med til fællesskabet og det sidste vinder som regel. De har rigtig svært ved nye omgivelser.

Deres stress- og tryghedsben ligger i hver sin ende af humørskalaen, så de kan tage nogle gevaldige rutche-ture mellem 4’er-land og 7’er-land. Dvs. de kan være meget fjollede og optimistiske eller meget opgivende og håbløse.

De tiltrækkes af grænsesøgende venner, men går dog ikke hele vejen. Da de hører til kropstyperne, har de brug for at være ude og røre sig.