Hus 2 – Hjælperen / Modul 2

Fysiske kendetegn/kropssprog

For type 2 er det deres fokus på relationer, der kropsligt sætter sit præg på dem. Som de imødekommende og udadvendte mennesker de er, ser vi som det første en opsøgende øjenkontakt og smil.

Smil er den hurtigste vej til venskab. Det er sjældent, at 2’ere ikke smiler, da det er naturligt for dem at møde alle med et smil og de er oftest sammen med andre mennesker.

Det betyder, at 2’ere bruger smilemusklerne meget og at huden omkring munden derfor præges med alderen. Karakteristisk ser vi derfor at ældre 2’ere har nedadvendende mundvige, når de slapper af og ikke smiler til nogen.

Puk 1  Puk 2

Udover den direkte øjenkontakt og smilet er 2’ere også åbne og varme.

Ofte møder de andre med åbne arme, og i et knus føles 2’ere bløde – indtil man rammer deres brystben. Det virker som om de er eftergivende til at vist punkt og så er der hårdt.

Det er 2’erens stolthed, som sidder inde bag ved blødheden. Det ses også i deres let knejsende holdning, som tydeligt ses, når vi spørger til deres stolthed. Så skyder de brystet lidt frem og rettet nakken op, mens de siger ”Jeg er da ikke stolt”.

Keld 1

2’ere ønsker andres anerkendelse, så de er altid ude efter at gøre et godt indtryk, og derfor er det også karakteristisk, at 2’ere er længe om at slippe igen, når de giver et knus og eventuelt også i håndtryk. De er ubevidst bange for at slippe for tidligt og dermed virke afvisende. Som resultat heraf holder de ved, indtil den anden person slipper.

Påklædning

2’eres påklædning er oftest nøje sammensat og afstemt til lejligheden og afhængigt af hvor meget de benytter deres tryghedsben i 4’eren, har de en god sans for farvesammensætninger.

De har en tendens til at være over-dressed sådan forstået, at de altid vurderer, hvad de skal have på til lejligheden. Så grundigt, at de måske bliver lidt for fine, smarte eller pyntede. 2’ere kan ofte godt lide farver og går for det meste op i mode.

Det er vigtigt at klæde sig, så man passer ind. ”Når jeg ved, at en tern i blusen matcher med skoene, så kan jeg være mere afslappet”. Når 2’ere skal til et arrangement, spørger de forinden andre, som skal med , hvad de tager på og på denne måde sørger de for at kunne passe ind samtidig med at de benytter lejligheden til at styrke relationen.

Sprogligt er det karakteristisk for 2’ere at tale om andre. De er garvede mestre i at dreje en samtale, så den kommer til at handle om deres samtalepartner i stedet for dem selv, og hvis de skal fortælle noget fra deres eget liv, er det mest sandsynligt, at fokus vil være på de andre implicerede.

2’ere udtrykker tit egne følelser igennem andre, fordi de føler, at det giver mere gennemslagskraft for dem, når de citerer andre for en holdning, end hvis de står inde for den selv. ”Far synes også, at I er så dygtige. Han er virkelig stolt af jer. ”Du ser også ud til at trænge til en kop kaffe, skal jeg ikke lave en ?”.

Som 2’er kan du lægge mærke til dette mønster og øve dig i at bruge ordet ”jeg”, når du faktisk selv mener noget. Læg mærke til, hvor meget andre værdsætter det, når du giver udtryk for din egen mening.

Det altoverskyggende kendetegn for 2’ere er deres hjælpsomme natur. De springer hurtigt til, så snart de øjner et behov og af og til også, når der faktisk ikke er et behov, men de trives allerbedst, når der er brug for dem og de kan yde et positivt bidrag i form af hjælp og assistance.

skattekisten

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.