Hus 4 – Romantikeren / Modul 2

Øjne

Det vi lægger mærke til hos 4’ere er ofte deres længselsfulde blik, som hænger sammen med deres længsel efter at opnå det, de ser hos andre. 4’ere sammenligner virkeligheden med indre, mentale glansbilleder af den ideelle partner, bolig eller det helt rigtige job, og der er aldrig noget der helt kan måle sig med disse idealer.

Længselsmønstret afspejler sig i 4’eren øjne, som vi med jævne mellemrum kan se blive fjerne, stille og drømmende, for efter en stund at vende tilbage, livligt deltagende.

Pernilles øjne

Kropssprog

4’erne har en overbevisning om, at den bedste måde at tiltrække andre mennesker på og skabe forbindelse til dem, er ved at udvise sårbarhed og udsende signaler om, at de har brug for hjælp. Derfor synes det, som om 4’erne er den mest feminine type i Enneagrammet.

De har ofte meget yndefulde bevægelser med en flot kropsholdning, og de er elegant i deres gang og måde at gestikulere på. Det gælder både mænd og kvinder.

For mænd ser vi dog tit sårbarheden udtrykt i en dirren, som kommer til udtryk enten i stemmen eller i hænderne, med mindre de giver åbenlyst udtryk for den. Mandlige 4’ere er nemlig heller ikke bange for at vise deres følelser, hverken tårer eller latter.

Vi har bemærket, at de fleste 4’ere har en karakteristisk latter. Den er speciel på den ene eller anden måde, og derfor bemærker folk dem ofte, når de griner.

Påklædning

4’ere tænker meget over, hvordan andre oplever dem og om de passer ind i sammenhængen. De balancerer konstant mellem behovet for at være unikke og høre til i gruppen. Derfor ser vi ofte, at 4’ere gør meget ud af deres udseende, uanset om det er bohémestil, genbrug eller de nyeste trends og mærker.

De er gode til at opfange tendenser i tiden og de henter inspiration i det, de ser rundt omkring. Typisk går de hjem og ændrer på det købte, lader sig inspirere at noget tøj, de har set eller skaber en anderledes sammensætning, så de får en oplevelse af at sætte et personligt præg.

4’eren beklædning har ofte små, hjemmelavede unikke detaljer, broderier, applikationer eller andet. Der er mange 4’ere, der samler på beklædningsgenstande eller tilbehør med historie.

Ofte kan de fortælle om den broche, de har på, at den f.eks. er købt hos en gammel indisk mand, eller at deres bælte er håndlavet og købt på et middelaldermarked af en god veninde.

Et andet karakteristikum er, at mange 4’ere har et hult håndtryk. De er varme og imødekommende med god øjenkontakt, men de skaber en lille hulning i hånden, så den, de hilser på, ikke mærker hele deres håndflade i sin. Det er, som om den, de hilser på, ikke får lov at komme helt tæt på.

Inde under det sårbare ydre har 4’erene en indre styrke, som for mange er misundelsesværdig. Desværre er der ikke mange 4’ere, som ved, at de har den, eller tør stå ved den, men nogle kan opleve den i glimt, når de pludselig står fast og viser deres vilje og gennemslagskraft.

Mange andre mennesker bliver overraskede over det pludselige skift fra blødhed til bestemt selvstændighed. Dette kan 4’ere opleve som en afvisning og tolker således, at andre måske ikke kan lide dem, når de viser deres indre styrke.

Hvis du er 4’er kan du med fordel begynde at lægge mærke til, hvor meget andre faktisk påskønner din indre styrke, når du giver dem en chance for at nå at opfatte den.

skattekisten

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.