Hus 6 – Skeptikeren / Modul 2

Øjnene hos type 6 er meget karakteristiske. Fælles for 6’ere er, at de har en tendens til at flakke med blikket. Når du stiller dem et spørgsmål, sker det automatisk, at de leder efter det rette svar. De foretager en lynhurtig analyse af situationen, inden de svarer, og det afspejles i deres øjenbevægelser, der ser ud som en flakken.

Kinesisk dansk erhvervskonference

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er også karakteristisk for 6’ere, at deres blik er skarpt. Flere har udtalt, at det føles, som om 6’ere ser lige igennem dem, når de ser dem i øjnene. Dette kan skyldes, at 6’erene altid er opmærksomme på, om der ligger noget bag ordene, om der eventuelt skulle være en skjult dagsorden.

Modfobiske 6’er er ofte fysisk i rigtig god form. Lidt ligesom at være forberedt på det værst tænkelige.

BS Christiansen

”Det betaler sig at tvivle lidt. Det er jo sådan, jeg sikrer mig, at alt er i orden” Hedder det ikke sund skepsis?”. Generelt er 6’ere næsten altid på vagt. Verden er potentielt farlig, og udfordringer kan dukke op når som helst.

Kropssprog

Vi se derfor også tit 6’ere være tøvende i deres kropssprog. ”Jeg ser altid ned på stolesæder, inden jeg sætter mig. Der kan jo ligge noget vådt”. Denne korte tøven afspejler også 6’erens indre tankeproces, hvor de analyserer for og imod.

Denne tøven kan opleves som en konkret vippen fra den ene fod til den anden, men oftest ser man det i et assymetrisk kropssprog, hvor 6’erene har hovedet lidt på skrå og vægten ulige fordelt på fødderne.

Håndtryk

Ser vi på det at give et håndtryk, vil 6’erene naturligt vælge at ryste hånden fra side til side, som om de lige føler personen an, i stedet for at ryste hånden op og ned, som de fleste andre ville vælge.

Påklædning

I 6’erenes påklædning ser vi det fobiske og modfobiske skinne igennem. For nogle 6’ere vil det fobiske, beskyttende motiv bag påklædningen komme til udtryk i et diskret farvevalg.

Her er det vigtig ikke at stikke af fra mængden, men at passe ind fordi det er mest trygt. Hvis 6’erene ikke vælger det diskrete look, vil det være det modfobiske, udfordrende motiv, som kommer til udtryk i påklædningen.

Det er ofte et valg af kontraster samt stærke farver og mønstre. I det modfobiske motiv ligger et behov for at skabe en reaktion hos omgivelserne og for at finde tryghed i at vide, hvad andre mener.

Ordvalg

6’eres ordforråd er ofte veludviklet takket være deres trang til at argumentere og debattere. Vi høre ofte udtalelser som ”Ja, men på den anden side…” og ”Eller også kan man sige at..”.

6’ere har næsten altid et spørgsmål på læben, der belyser endnu en vinkel af sagen.skattekisten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.