De 9 mænd

Der var engang en kvinde, som var ude at date for at finde den helt rigtige mand.

Indtil videre havde hun datet 9 forskellige mænd og de var rigtige gode alle sammen, så hun besluttede at lave en liste for at kunne vælge en.

de ni mænd

1.

Denne mand var meget høflig og galant. Han fik hende til at føle sig som en rigtig kvinde, samtidig med at han var pligtopfyldende og fornufttig.

Han var helt perfekt.

2.

Denne mand var meget, meget sød. Han sprang til lige så snart han kunne se, at hun havde et behov og han var altid smilende og imødekommende.

Han var bare så hjælpsom.

3.

Denne mand så harmende godt ud. Han var succesfuld og gav altid middage på de lækreste restauranter og tog hende med på de mest luksuriøse rejser.

Han var en ren vinder.

4.

Denne mand var dybt fascinerende. Han var kunstner og lavede de skønneste billeder. Han var ikke bange for at tale om sine følelser og havde øjne som dybe skovsøer.

Han var vild romantisk

5.

Denne mand var som en skjult skat. I begyndelsen lagde hun ikke rigtig mærke til ham, men han var mørk og mystisk. Da hun fik lov at komme tættere på, viste han sig at være spændende og dybsindig.

Han var så klog og vidende.

6.

Denne mand var i rigtig god form. Hun beundrede hans kamp for de svage og hun følte sig tryg, når de var på farlige rejser, for han havde taget højde for alt.

Han var meget stærk og loyal.

7.

Denne mand var meget charmerende og han vidste hvordan, man kunne underholde et helt selskab. Han var altid positiv og lattermild og kunne altid finde på noget spændende og sjovt.

Han var en rigtig eventyrer.

8.

Denne mand havde en fantastisk udstråling. Han var modig, direkte og lidenskabelig. Han havde styr på tingene og beskyttede hende mod alt ondt.

Han var stærk som en klippe.

9.

Denne mand havde nogle formidable evner som mægler. Han var meget tillidsvækkende og hun følte sig altid rolig og harmonisk, når hun var sammen med ham. Han stod ved hendes side i tykt og tyndt.

Han var meget lyttende og forstående.

 

Hvem søren skulle hun vælge ?

Hun gik til en klog kone for at få en svar.

Den kloge kone sagde “Det er ikke disse mænd, som skal sikre din lykke. Du må dykke ned i dig selv og finde ud af, hvordan du selv kan sikre din lykke, så vil du finde svaret på, hvilken mand, du skal vælge.

Bemærkede du, at der mangler en mand på billedet ? Kvinden fandt svaret og dermed også sin mand 🙂

 oOo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.