Mønstre i barndommen – type 7

7’erens barndom er præget af en stort set ubevidst følelse af manglende forbindelse med omsorgsfiguren (ofte, men ikke altid, den biologiske mor).

Sagt generelt er 7’erne følsomme i forhold til en meget dyb frustration, der opstår ud fra følelsen af tidligt at være blevet afskåret fra moderlig omsorg, næsten som var de blevet nægtet bryst alt for hurtigt (hvilket i nogle situationer reelt er tilfældet).

Som reaktion besluttede 7’er barnet af nære sig selv. (”Jeg vil ikke sidde her og have ondt af mig selv og vente på, at nogen kommer og tager sig af mig. Jeg vil sørge for mig selv!”).

Dette mønster indebærer ikke, at 7’erne ikke var tæt forbundet med deres mor som børn. Men på et ubevidst niveau besluttede de, at de var nødt til at sørge for deres egne behov.

Årsagen til denne opfattelse kan variere meget. Måske blev der født en bror eller søster, og 7’er barnet oplevede pludselig, at det mistede noget af morens opmærksomhed. Muligvis berøvede en tidlig sygdom 7’erens omsorg, enten fordi barnet blev sygt og kom på hospitalet eller fordi moren blev syg.

7’erne er voldsomt præget af separationsfasen i jeg-udviklingen, hvor de skal lære at blive mere uafhængige af moren. En af de måder, hvorpå børnene klare den vanskelige adskillelsesproces, består i at fokusere på det psykologerne kalder for overgangsobjekter. Når de får legetøj, spil, legekammerater og andet, der kan aflede dem, hjælper det småbørn til at beherske deres angst.

Det virker som om 7’erne stadig leder efter overgangsobjekter. Så længe de kan finde og bevæge sig i retning af interessante idéer, oplevelser, mennesker og andet ”legetøj”, magter de at undertrykke deres underliggende følelse af frustration, frygt og smerte. Men hvis 7’erne af en eller anden grund ikke kan finde et passende overgangsobjekt, dukker angsten og den følelsesmæssige konflikt op i bevidstheden.

De forsøger så hurtigt som muligt at få styr på panikfølelsen ved at finde en ny adspredelse. Jo større 7’erens reelle afsavn og frustration var i barndommen, jo kraftigere behov vil den voksne 7’er selvfølgelig have for til stadighed at ”beskæftige tankerne” med forskellige afledningsmanøvre.

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.