Mønstre i barndommen – type 8

De fleste 8’ere har fortalt, at de følte, at de var nødt til at blive ”voksne” tidligt, måske for at bidrage med penge til opvæksten for resten af familiens børn, fordi faren var fraværende eller der var andre ulykkelige omstændigheder. De har måske været nødt til at begå sig i et farligt miljø (med pushere, gadebander eller krig) eller med en lunefuld eller voldelig voksen i hjemmet.

Andre 8’ere vokser op i ganske normale familier, men har af andre grunde haft behov for at beskytte deres følelser. Der er kort sagt en tendens til, at 8’ere bliver voksne hurtigt, og overlevelsesproblemer står øverst på deres dagsorden, som om de spurgte: ”Hvordan kan jeg – og de få mennesker, jeg holder af – overleve i denne grusomme, ufølsomme verden?”

Unge 8’ere får hurtigt den ide, at det ikke er sikkert at være venlig eller givende. Holdninger af den art føles ”blødsødne” og ”svage” og set med deres øjne kan de kun føre til afvisning, forræderi og smerte. De føler, at det er bedst fortsat at være på vagt, så hvis der skal være næring og varme i deres liv, er det en anden, der er nødt til at sørge for det.

8’ere fortæller ofte, at de som børn kæmpede med en stærk følelse af at være blevet afvist eller forrådt. De har typisk været selvhævdende og eventyrlystne og er kommet ud i ”situationer”, som hyppigt førte til straf. I stedet for at skille sig fra eller trække sig fra dem, der straffede dem, forsvarede de unge 8’ere sig mod følelsen af afvisning gennem holdningen: ”Til helvede med dem. Hvem har brug for dem?. Ingen skal fortælle mig, hvad jeg må!” 8’ere ønsker naturligvis lige som alle andre at blive elsket, men jo mere de følte sig afvist og behandlet som mislykkede, jo hårdere gjorde de deres hjerter.

Der kan også ske det, at unge 8’ere lærer at spille rollen som syndebuk (familiens sorte får eller problembarn). Ifølge familiesystemteorien tydeliggør ”syndebukke” typisk familiens skjulte problemer enten i ord eller handling. Som voksne bliver 8’ere enegængere, der gør oprør mod tvang og sætter sig op mod systemet, når det er muligt.

Beslutningen om at ”stålsætte” sig blev sommetider truffet, når barnet følte sig svigtet af en forældre eller en anden betydningsfuld voksen. Forældrene kan have sendt barnet på kostskole eller overladt det til slægtninge eller måske uretsmæssigt inddraget dets sparepenge eller andet af værdi.

Det kan også have været offer for fysisk vold eller seksuelle overgreb. Men på grund af den ulige magtbalance mellem de unge 8’ere og dem, der udsatte dem for uretfærdig behandling, kunne de ikke gøre ret meget andet end at love sig selv aldrig at tillade dette at ske igen.

8’ere ser et forræderi som et afgørende punkt i deres liv, fordi det markerede, at deres uskyld og godhed afgik ved døden. Da 8’erens inderste kerne blev forrådt af en betydningsfuld person, besluttede han eller hun, at de aldrig mere ville undlade at være på vagt. De ville aldrig tillade sig selv at sænke paraderne.

Det kan være , at 8’ere i hemmelighed sørger over deres tabte uskyld en tid, men til sidst accepterer de det som den måde, de er nødt til at være på for at møde livets udfordringer. Hvis 8’ere har baggrund i et miljø med nådesløse trusler, har de en tendens til at blive lige så nådesløse over for sig selv, som de er mod andre. Når de først har kulet deres hjerte ned, kan selv sorgen over den tabte uskyld glemmes.

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.