Mønstre i barndommen – type 9

Mange 9’ere fortæller, at de havde en lykkelig barndom, men det er ikke altid tilfældet. I de tilfælde, hvor barndommen var af den mere vanskelige type, lærte unge 9’ere at håndtere problemerne ved at distancere sig fra de truende og traumatiske begivenheder omkring dem og ved at påtage sig rollen som fredsskaber eller mægler under familiekonflikter. De lærte at den bedste måde at sørge for harmoni i familien var at ”forsvinde” og ikke skabe problemer.

De lærte, at hvis de undlod at stille for store krav og havde få forventninger –hvis de kort sagt var vedligeholdelsesfrie børn – var de i stand til at beskytte sig selv effektivt og samtidig få mor og far til at falde til ro ( I et dårligt fungerende familiesystem er den mest passende betegnelse her ”fortabt barn”). Følelsen er: ”Hvis jeg viser mig og sætter mig selv igennem, kommer jeg til at skabe endnu flere problemer, så hvis jeg holder mig væk, bliver familien sammen.”

9’ere voksede op med en følelse af, at det at have behov og sætte sig selv igennem, blive vrede eller skabe vanskeligheder for deres forældre ikke var tilladt. Som følge heraf har 9’er børn aldrig lært at hævde sig tilstrækkeligt og dermed heller ikke at realisere sig uafhængigt af deres forældre og andre, der betyder noget for dem.

De unge 9’ere lærte at holde sig i baggrunden, hvor intet kunne nå dem. Som voksne er de ofte ude af stand til at lytte til deres egne behov og ønsker, fordi deres psykiske rum er så overfyldt med andre menneskers problemer og dagsordner, som de forsøger at indrette sig efter.

De har også lært at undertrykke deres vrede og deres egen vilje i en grad, så de ikke er bevidste om, at de er vrede og har deres egne ønsker. De har lært at tilpasse sig og være enige i alt, hvad livet eller andre mennesker præsentere dem for.

Det er kun sjældent faldet dem ind at spørge sig selv om, hvad de ønskede, tænkte eller følte. Som følge heraf kræver det som regel noget gravearbejde af 9’ere at komme i kontakt med, hvad de selv ønsker.

I meget dårligt fungerende familier kan 9’er barnet have været udsat for følelsesmæssige, fysiske eller seksuelle traumer. Sådanne 9’ere lærer at beskytte sig mod uudholdelige følelser ved at distancere sig eller lukke i.

Fra ét synspunkt er det en velsignelse , at de ikke kan huske deres traumatiske minder eller deres raseri, men på den anden side er resultatet, at deres evne til at blive berørt af virkeligheden på en levende og dyb måde nedtones i udstrakt grad.

Sådanne mennesker fortaber sig måske i fantasier eller fokuserer udelukkende på alt det positive og fredelige i deres omgivelser – uden hensyn til, hvor stor en illusion det senere måtte vise sig at være.

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.