Modul 1 – Introduktion

Velkommen til online kurset Enneagram Akademiet.

Dette er Modul 1 – Grundlæggende præsentation af Enneagrammets idé og en beskrivelse af alle 9 typer. Du kan klikke på Type 1, Type 2 osv. her nedenfor.

Siderne er bygget op på samme måde:

  • Typebetegnelsen og alternative betegnelser
  • Typens udviklingsvej
  • Stikord
  • I stress
  • I tryghed
  • Den hurtige beskrivelse (pdf-fil)
  • Typen fortæller selv
Du vil sikkert opleve, at det er nemmere at finde andres typer end din egen. På det her tidspunkt kan man nemlig godt være blind overfor sit eget mønster. Samtidig oplever du sikkert også, at du kan genkende meget i alle typerne. Det skyldes trekanterne, som jeg vil komme ind på senere.
Samtidig arbejder Enneagrammet med de såkaldte stress- og tryghedsben. Her beskrives, hvordan de forskellige typer skifter karakter under stress eller i trygge rammer og derved antager karakter af andre typer.
I Enneagrammet angives der også en udviklingsvej for hver type. For intet er statisk og vi har alle mulighed for at bevæge os i en mere konstruktiv og udviklende retning.
 
 
Enneagrammet består af 3 elementer – Cirklen, trekanten og seksstjernen
 
Cirklen– er et universelt symbol og bruges stort set af alle mennesker. Cirklen står for enhed, helhed og sammenhæng.
 
Trekanten (som dannes af 3,6 og 9) – treenighed = loven om tre. Alt eksisterende er resultatet af en interaktion mellem tre kræfter, vekslende afhængig af situationen. Vi finder denne sammenhæng mange steder. Et atom, som er bygget op af proton, elektron og neutron eller en farve – er den sort, hvid eller og grå ?
 
Seksstjernen (som dannes af 1,4,2,8,5,7)  – er proces, udvikling over tid og bevægelse. Intet er statisk, alt er i bevægelse og i forandring. Tænk blot på vand, der fryser til is ved 0 grader og som fordamper ved 100 eller hvad med vores humør ? Hvorfor er det lige, du er så sur i dag ?
 
        Type 7              Type 8              Type 9              Type 1              Type 2
 
                   Type 6              Type 5              Type 4              Type 3
 
Enneagrammet arbejder meget i trekanter. Det virker måske som noget nyt. Vi er måske vant til at arbejde med modsætninger eller dualitet. Dvs. sort/hvid, høj/lav, kold/varm osv.
Men ved at tænke i trekanter, kommer der pludselig en ekstra dimension frem. Det kunne være Fortid, Nutid, Fremtid eller indadvendt, udadvendt eller tilpassede. På denne måde kommer der mere nuance i tingene og der bliver mulighed for at gå fra fastlåste kasser til at åbne op for nye muligheder og dermed udvikling.

 

 

Findes der ikke bare en test ?

Jo, men det kan være svært at finde sin type, da vi også er påvirket af arv, miljø, kultur osv, men der findes forskellige type test, som du kan finde her nedenfor. Når du svarer, er det vigtigt at være opmærksom på om det du svarer 1) virkelig er dig  2) eller om det er såden, du helst vil se dig selv:

Den hurtige, som tager 5 min. NLP-husets test

Mellemvaren, som tager lidt længere tid ca. 20-30 min.  Makani’s test

Disse test er gratis, men også kun vejledende.

Til dato er den bedste test fra Integrative Enneagram Solutions fra Sydafrika  – kan generere 3 forskellige rapporter (2-sider, 18- sider og 40-sider) – Minirapporten koster kun 100 + moms !

Claus Roager (en af Danmarks bedste Enneagrameksperter) tilbyder den på dansk fra sin hjemmeside Enneagramstedet

HUSK – du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til Enneagrammet – KONTAKT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.