7’er vinger – Entertaineren og Realisten

7’er med 6’er vinge: Entertaineren – Kendte: Casper Christensen

Begejstrede for nye ideer, hurtigtalende, vittige og engagerede. Har høj energi, og videregiver øjeblikke af livfuldhed til andre.

Er ofte produktive, men kan tabe fokus og blive afladt med manglende evne til at afslutte. På grund af deres utryghed kan der være en opskruet, manisk og skjult nervøsitet over dem.

I deres søgen efter stærke oplevelser er de ofte sammen med andre mennesker og bryder sig ikke om at være alene. Der kan være konflikt mellem trangen til at komme videre og frygten for at miste kontakten.

oOo

7’er med 8’er vinge: Realisten – Kendte: George Clooney

Retter deres energier i mange retninger – multikarriere. Kan være aggressive og har viljekraft og ”drive” til at tage sig af deres egne behov.

Er mere arbejdsnarkomaner på grund af det stærke behov for at samle besiddelser og oplevelser (jeg er det værd). Der er mere fokus på at skabe aktiviteter end på at skabe forbindelse med mennesker.

Således er de mere pragmatiske omkring parforhold – de ønsker en partner, ikke en romantisk fantasifigur. De er ikke bange for at være alene, og er afklarede omkring deres egne forventninger og grænser.

oOo

Der findes flere årsager til, at vi kan have vanskeligheder ved at finde vores Enneagramtype. Bl.a. kan vores vinge (nabo) have så stor indflydelse, at vi bliver i tvivl om vi bor til den ene side eller den anden.

Her er et par afklarende spørgsmål, hvis du er i tvivl, om du er 6’er, 7’er eller 8’er – også kaldet vingelighed.

7:6 – er jeg 6’er eller 7’er ?

Fælles: Livlig fantasi, humor og godt humør, ideer og planlægning.

Spørgsmål til evt. at skelne – vælg enten A eller B eller JA/NEJ:

  • Er det sådan, at din fantasi fortrinsvis opererer med behagelige fremtidsudsigter og strålende ideer? JA / NEJ
  • Når noget lykkes for dig, har du så let ved at tro på de komplimenter, du får? JA / NEJ

7:8 – er jeg 7’er eller 8’er ?

Fælles: Energiske, forbrugende og nydelsessyge, ”verdens centrum”, fylder meget, charmerende.

Spørgsmål til evt. at skelne – vælg enten A eller B eller JA/NEJ:

  • Er du tilbøjelig til at krybe udenom, lægge planer og manøvrer for at nå dine mål, frem for at kæmpe? JA / NEJ
  • Er det utilfredsstillende at lægge planer for noget, som sikkert aldrig bliver udført ? JA / NEJ

 

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.