Fredselskeren i sit tryghedsben – går mod type 3 – Udretteren

Når du er tryg og oplever harmoni, får du adgang til 3’erens mønstre. Du retter din opmærksomhed ud på det, der skal gøres, og du får fokus på at nå de mål, der er vigtige. Du får en masse fra hånden, og mister din fornemmelse for, hvad du orker.

Du realiserer dig selv og holder dig sund ved at lære at forstå din egen essentielle værdi på samme måde som sunde 3’ere. I realiteten overvinder du din sociale rolle som den anonyme og bliver klar over, at du er din egen tid og energi værd. Du arbejder på at udvikle dig selv og dit potentiale og stå frem i verden, så andre får at vide, hvad du har at byde på.

Den største forhindring for din selvrealisering er din tendens til retning af stilstand. Under integration vil du hyppigt støde ind i en følelse af tyngde eller søvnighed, når du forsøger at gøre noget godt for dig selv. Men under integrationsprocessen vil du opdage, at din energi øges og med den din karisma.

Efter gennem et helt liv at have tænkt på dig selv som usynlig, bliver du under integration forbløffet over, at andre ikke alene lytter til dig, men rent faktisk opsøger dig. Når du erkender din egen værdi, værdsætter andre dig også mere.

Når du på ny gør krav på den vitalitet, der er en del af din instinktmæssige natur, bliver du i stand til at give energi til andre. Så efterhånden som du under integration opdager din naturlige værdi, ser du den afspejle sig i andre mennesker, hvilket overrasker og glæder dig.

Under integration kommer du også i kontakt med dit hjerte, sædet for din identitet, og udtrykker dig med en enkelt ægthed, der kan være meget bevægende. Du er i stand til at hævde dig, som du har behov for, fordi du forstår, at selvhævdelse ikke er det samme som aggression. Din modstand mod virkeligheden falder også væk, hvilket gør dig mere fleksibel, så du bliver bedre til at tilpasse dig omgivelserne.

Integrationen betyder selvfølgelig ikke, at du skal efterligne middel 3’eres egenskaber. Det fører ikke til ægte selvagtelse at blive anspændt, konkurrerende eller imagebevidst – det vil tværtimod forstærke din ængstelse for, om du selv er noget værd, og holde dig væk fra din sande identitet. Men når du får energi til at investere i din egen udvikling, bliver dit eget hjertes kærlighed og styrke en uovervindelig, helbredende kraft i din verden.

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.