Iagttageren i sit stressben – går mod type 7 – Eventyreren

benene type 5 - DK

I første omgang bliver dit eget mønster forstærket. For Iagttageren betyder det, at du bliver endnu mere tilbageholdende, reserverede og indadvendt. Du prøver at håndtere stress ved at blive stadig mere snævert fokuserede og trække dig ind i tankernes enrum.

Hvis denne strategi ikke kan dæmpe din angst, kan du bevæge dig i retning af type 7 og reagere kontra på din isolation ved helt impulsivt at kaste dig ud i aktiviteter. Du bliver rastløs og agiteret. Din tankeproces bliver hektisk, og du er nød til at aflede dig selv i forhold til den voksende frygt.

Dertil kommer at dine ængstelige forsøg på at finde en niche kan gøre dine bestræbelser til en spredt fægtning. Ligesom middel 7’ere springer du fra aktivitet til aktivitet og fra ide til ide, men er tilsyneladende ikke i stand til at finde eller forbinde dig med noget, der kan tilfredsstille dig.

Du mister din indre balance og oplever en invasion af urealistiske ideer, som skaber en utryg tilstand i dig. Du forholder dig overfladisk til problemerne og bliver meget udadvendt og talende, hvilket giver dig en følelse af, at du er respektløs i forhold til dig selv og andre.

Hvis du bliver yderligere presset, vil du nu reagere ved kritikløst at søge stimulering og oplevelse, når du går mod 7. Disse adspredelser har generelt ikke meget at gøre med dine professionelle projekter.

Du kan kaste dig ud i at se film, i umådeholdent drikkeri og brug af stoffer eller seksuelle udskejelser. Du kan i hemmelighed begynde at gå på barer, swingerklubber eller mere fremmedartede og usædvanlige steder, der ville komme som lidt af en overraskelse for andre, der tror, at de kender dig, hvis de altså nogensinde opdager det.

Under ekstrem stress forsvarer du dig mod din angst ved at blive aggressiv og ufølsom i jagten på alt, hvad du mener, du ønsker dig lige nu – akkurat som de mindre sunde 7’ere. Du kan også søge trøst i forskellige former for stofmisbrug.

oOo

Praksisser der hjælper Iagttageren

At stilne tankerne                Vær fysisk aktiv

Ræk ud efter andre            Kast dig ud i livet

Mød din sorg                       Luk verden ind

oOo

De røde flag – kun yderst pressede Iagttagere.

Vi vil som typen selv sandsynligvis ikke selv opdage det, men andre vil! Derfor er det en rigtig god idé at lytte og lægge mærke til, om andre kommer med hentydninger i retning af nedenstående. For så er det vigtigt, at du stopper op og rent faktisk tager de røde flag alvorligt.

Hvis 5’ere har været igennem en alvorlig krise uden tilstrækkelig støtte eller evne til at håndtere dem, eller hvis de har været udsat for kroniske overgreb i barndommen, kan de passere gennem chokpunktet og glide ind i typens usunde aspekter.

Advarselssignaler

MULIG PATOLOGI:

Skizoid, skizotypisk og ængstelig personlighedsstruktur, psykotiske sammenbrud, spaltning, depression og selvmord

–          En øget tendens til at isolere sig

–          Kronisk fysisk vanrøgt og opgivelse af sig selv

–          Kronisk og alvorlig søvnløshed, mareridt og søvnforstyrrelser

–          Tiltagende særhed og mangel på interesse i sociale færdigheder

–          Nægter at modtage hjælp eller er ligefrem fjendtlig i forhold til              det

–          Forvrænget opfattelsesevne, hallucinationer

–          Taler om selvmord

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.