Romantikeren i sit stressben – går mod type 2 – Hjælperen

benene type 4 - DK

I første omgang bliver dit eget mønster forstærket. For Romantikeren betyder det, at du bliver endnu mere sårbar, hjælpeløs og dramatiserende og hvis det ikke hjælper, går du mod type 2.

Når du er presset og føler dig usikker, får du adgang til 2’erens mønstre. Du mister kontakten til dine følelser og bliver usikker på, hvad du i virkeligheden vil. Det er pludselig nemmere for dig at have opmærksomhed på de andres behov, og du oplever, at du nemt føjer dig efter andres ønsker.

Du har tilbøjelighed til at fortabe dig i romantiske fantasier og trække dig tilbage fra mennesker for at få opmærksomhed og beskytte dine følelser. Skiftet i retning af 2 repræsenterer dit forsøg på at råde bod på de problemer, som det uundgåeligt skaber at opføre sig på den måde.

Efter en periode med tilbagetrækning og opslugthed af dig selv, kan du derfor gå mod 2 og ubevidst prøve at løse dine problemer med andre ved hjælp af en lidt forceret venlighed, hvor du presser hårdt på. Du begynder lige som 2’ere at bekymre dig om dine relationer og prøver at finde måder, hvorpå du kan komme tættere på mennesker, du synes om.

Du har brug for en masse forsikringer om, at forholdet er solidt forankret. For at opnå dette, udtrykker du hyppigt dine følelser for den anden og minder ham eller hende om, hvor meningsfuldt forholdet er.

I mere ekstreme tilfælde kan du fremkalde følelsesladede scener for at se, om de andre virkelig holder af dig. Denne form for adfærd slider tit på mennesker og får dem til at miste interessen for eller endda forlade dig, hvilket uundgåeligt udløser dine problemer med forladthedsfølelse.

Du kan i dette tilfælde bevæge dig længere mod 2 og forsøge at holde fast i mennesker ved at klynge dig til dem. Du kan også som middel 2’ere føle, at det er uhensigtsmæssigt at afsløre omfanget af dine behov og begynde at skjule dine problemer ved at rette opmærksomheden mod de andres behov. (”Jeg er her for at hjælpe dig”).

Du vil i sidste ende have brug for tiltagende følelsesmæssig og økonomiske støtte for at opretholde din urealistiske livsstil. Du frygter, at du ikke vil være i stand til at realisere dine drømme uden en sådan støtte.

For at modvirke dette begynder du under stress at overdrive din betydning for andres liv. Du minder andre om alle de mange fordele, de har opnået gennem forbindelsen med dig, tager æren for deres lykke og finder i det små nogle måder, hvorpå du kan øge andres afhængighed af dig.

Du forsøger at skabe behov, som du kan opfylde, og bliver stadig mere jaloux og besiddende i forhold til dem, du holder af. Ligesom 2’ere kan du under stress være besat af at søge anerkendelse for alt, hvad du foretager dig, samtidig med at du klager over hvor lidt man påskønner dig.

oOo

Praksisser der hjælper Romantikeren

Overfortolkning af følelser          Sande venner

At lade sig følelserne styrer       Skån andre

At værdsætte dine ægte talenter    Skab struktur

 

oOo

De røde flag – kun yderst pressede Romantikere.

Vi vil som typen selv sandsynligvis ikke selv opdage det, men andre vil! Derfor er det en rigtig god idé at lytte og lægge mærke til, om andre kommer med hentydninger i retning af nedenstående. For så er det vigtigt, at du stopper op og rent faktisk tager de røde flag alvorligt.

Hvis 4’ere har været igennem en alvorlig krise uden tilstrækkelig støtte eller evne til at håndtere dem, eller hvis de har været udsat for kroniske overgreb i barndommen, kan de passere gennem chokpunktet og glide ind i typens usunde aspekter.

Advarselssignaler

MULIG PATOLOGI:

Alvorlig depression, narcissistisk personlighedsstruktur, ængstelig personlighedsstruktur, affekt-forbrydelser – mord og selvmord

–          En knugende følelse af fremmedgjorthed for sig selv og andre

–          Ekstremt svingende følelsesliv og overfølsomhed (ikke en manisk            reaktion)

–          Afhængighed af en eller to andre og har ustabile relationer

–          Udbrud af raseri, fjendtlighed og had

–          Kronisk og langvarig depression og håbløshed

–          Episoder med selvdestruktivitet og afvisning af positive                        muligheder

–          Besættelse af emner som død, morbiditet og selvforagt

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.