Skeptikeren i sit stressben – går mod type 3 – Udretteren

benene type 6 - DK

I første omgang bliver dit eget mønster forstærket. For Skeptikeren betyder det, at du bliver endnu mere undersøgende, skeptisk og ubeslutsom. Hvis dette ikke hjælper, går du mod type 3.

Når du er presset og føler dig truet, får du adgang til 3’erens mønstre. Du bliver mere handlekraftig og frustreres over, at du ikke får tænkt tingene ordentligt igennem, inden du træffer dine beslutninger. Samtidig mister du din realitetssans, og bedrager dig selv i forhold til, hvor succesfulde dine præstationer er.

Du investerer utrættelig tid og energi i dine ”sikkerhedssystemer”. Hvis stressen øges ud over din normale evne til at rumme den, kan du bevæge sig i retning af type 3 og blive endnu mere besat og ende som arbejdsnarkoman.

Du kan også bestræbe dig ekstra på at tilpasse dig, føje dig efter omgivelserne og kæmpe for at fremstå som eksemplariske for at opretholde din sociale og økonomiske stilling. Du bliver altså mere imagebevidst, når du går mod 3, og dyrker det rigtige udseende, manerer, jargon og holdninger for at falde i folks smag.

Du håber, at du derved kan vinde andres gunst og undgå afvisning. Men andre lægger tit mærke til, at din venlighed eller professionalisme virker forceret, hvilket får dem til at tænke over, hvad du egentlig er ude på.

Du kan begynde at konkurrere på samme måde som 3’ere, men som regel gennem en identifikation med grupper og overbevisninger. Du kan også blive pralende, selvpromoverende og overtage nedladende holdninger, hvorved du affærdiger andre og opreklamerer din egen overlegenhed som et desperat forsøg på at forsvare dig mod dit lave selvværd og følelsen af mindreværd.

Med i billedet kan også høre uærlighed omkring din baggrund eller uddannelse, udnyttelse af dig selv eller andre og et uophørligt ønske om at triumfere over rivaliserende grupper eller ideologier.

oOo

Praksisser der hjælper Skeptikeren

Berolig sindet           Glæd dig over dine resultater

Lyt til dit hjerte              Vær modig

Prøv noget nyt              Brug naturen

oOo

De røde flag – kun yderst pressede Skeptikere.

Vi vil som typen selv sandsynligvis ikke selv opdage det, men andre vil! Derfor er det en rigtig god idé at lytte og lægge mærke til, om andre kommer med hentydninger i retning af nedenstående. For så er det vigtigt, at du stopper op og rent faktisk tager de røde flag alvorligt.

Hvis 6’ere har været igennem en alvorlig krise uden tilstrækkelig støtte eller evne til at håndtere dem, eller hvis de har været udsat for kroniske overgreb i barndommen, kan de passere gennem chokpunktet og glide ind i typens usunde aspekter.

Advarselssignaler

MULIG PATOLOGI:

Paranoid, afhængig og borderline personlighedsforstyrrelse, dissociativ forstyrrelse og passiv-aggressiv adfærd, voldsomme angstanfald.

–          Voldsom angst og anfald af panik

–          Dyb mindreværdsfølelser og kronisk depression

–          Konstant frygt for at miste andres støtte

–          Skiftevis afhængighed og impulsive trodsreaktioner

–          Befinder sig i ”dårligt selskab” og binder sig i forhold præget af              overgreb

–          Ekstrem mistænksomhed og paranoia

–          Hysteriske udfald mod indbildte fjender

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.