Selvopholdelses undertyper (Oralfasen)

Én måde at beskrive de bagvedliggende forhold, der skaber de tre undertyper, er at relatere til vores tidligste barndom. Ved at sammenligne med udviklingspsykologiske teorier omkring Oralfasen, Analfasen og Ødipalfasen kan vi finde en forklaring på, hvad der gør, at nogle mennesker er mere optaget af ét livsområde frem for de to andre eller måske undertrykker et af livsområderne.

Udviklingspsykologisk gennemgår mennesker tidligt i livet ifølge flere psykologiske teorier (Freud, Erikson mm) tre vigtige faser:

0 år                          1½ år                    3 år                            6 år           ________________________________________________________________________

Oralfase                                 Analfase                       Ødipalfase

Selvopholdelse                     Social                        1:1 / seksuel

 

Oralfasel (Selvopholdelse)

Her lægges spiren til udvikling af ego’et – selvstændighed, selvtillid og tillid til omverdenen. Evnen til ”at få”, til at ”tage imod”, til at acceptere det, man får og evnen til ”at få andre til at give”. På det ubevidste plan også evnen til selv ”at være givende”. Barnet udvikler en sund psykisk og fysisk identitet, som karakteriseres ved følelsen af ”at være ok” og ”at være sig selv”, en sund og ukompliceret form for ”at kunne lide sig selv” som basis for ”at kunne lide andre”.

Nøgleord:

  • Mig selv og min verden
  • At give og at få
  • At tage imod og acceptere det, man får
  • Tillid – kontra mistro
  • Håb og forventning
  • At gribe fat i og fastholde
  • Samhørighed og forbundethed
  • Helhed og kærlighed
  •  

Selvopholdelsestyper

Er optaget af at skaffe og opretholde fysisk sikkerhed og velbefindende. Mad, penge, tøj på kroppen, tag over hovedet, fysisk og psykisk helbred. Eksempelvis kan det første man er opmærksom på, når man kommer ind i et rum være: Omgivelsernes komfort, belysning, rumtemperatur og indretning. Desuden mulighed for tilfredsstillelse af de fysiske behov, såsom den næste kaffepause, det næste måltid, hvor er toilettet? osv.

 

Sund

Når undertypen er sund oplever vi et praktisk og jordnært menneske, som tager vare på de basale livsnødvendigheder på en sund og naturlig måde. En person, som skaber og bevarer trygge omgivelser og som udvikler nyttige evner, så livet kan bevæge sig naturligt uden at blive afbrudt.

 

Skadet

Når undertypen er underudviklet eller skadet, kan personen opleve vanskeligheder med at tage naturlig vare på de basale behov. Der kan forekomme spise- eller søvnforstyrrelser, problemer med økonomi og manglende praktisk sans. Tid og personlige ressourcer kan blive negligeret eller få unaturlig meget opmærksomhed.

Her er en lille video, der kan illustrere Selvopholdelsesinstinktet

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.