Type 9 – Undertyper

Selvopholdelse: Magelighed – appetit

Der er fokus på simple glæder – den nærmeste fastfood, favorit genudsendelsen, at space ud i en stol. Man er behagelig, omgængelig – ønsker ikke meget af livet. Simple glæder erstatter de virkelige mål og behov.

Temaer: Man kan anvende travlhed og rutiner til at undgå at forholde sig til større projekter eller problemer og oplever ikke den skjulte dovenskab – tværtimod, det føles som om, man gør noget godt for sig selv. Ofte bruges mad og drikke til at undertrykke følelser af angst eller vrede og der kan være tendens til fedme.

 

Social: En lykkelig familie – deltagelse

At være sammen med andre og skabe fred, mens man er en del af det der sker. Man kan følge de rutiner og dagsordner, der ligger for gruppen og føle, at man er en del af noget andet.

Temaer: Deltagelse i gruppeaktiviteter kan være en nem måde at undgå at tage personlig stilling og i stedet følge med gruppens behov, og samtidig undgår man forventninger til andre. Ved at være fysisk involveret, men emotionelt og mentalt uengageret, undgår man at komme i konflikt. Inderst inde er man bange for at miste sin identitet.

 

1:1 / Seksuel: Smelte sammen – forening

Man smelter sammen med sin ven eller partner i en sådan grad, at man kan have svært ved at adskille, hvad der er ens egne tanker og ideer, og hvad der er den andens. Man har en så dyb evne til empati, at man nærmest oplever at blive den anden.

Temaer: Idealiserer den anden og overser manglerne. Komplimenter, fornærmelser, skuffelser over den anden handler om en selv. Søger det komplette og totale partnerskab (vores liv). Oplever egne behov som den andens.

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.