Enneagram coaching

Enneagrammet er 9 psykologiske personlighedstyper, som beskriver det, der ligger bag vores adfærd og som driver os i hverdagen.

Typerne oplever verden på hver deres måde og har bestemte vaner, reaktionsmønstre og særlige egenskaber. Enneagrammet afdækker den menneskelige adfærd, der knytter sig til de 9 personlighedstyper og samtidig de forskellige motiver, værdier og behov, som ligger til grund for typernes adfærd.

Alle typer kan udvise samme adfærd, men motiverne, værdierne og behovene, der ligger bag adfærden er forskellige for de enkelte typer, hvorfor man ikke alene kan kende typerne på baggrund af adfærd.

En Enneagram coach kan hjælpe dig til indsigt af dine blinde, skjulte og uudnyttede potentialer og til accept af dig selv og ikke mindst til at skabe rummelighed over for andre.

En Enneagram coach er uddannet i at stille spørgsmål, der går bag dine forsvarsmekanismer og som er øvet i at rumme og arbejde med den frustration og andre uventede reaktioner, som ofte er forbundet med at opdage “nye” sider af sig selv og som dukker op, når man mindst venter det.