Ved kontroldramaer forstår vi det mønster de forskellige Enneagramtyper anvender til at “stjæle” energi fra andre mennesker og dermed bevare kontrollen.
Når et menneske anvender sit kontroldrama overfor et andet menneske, fremtræder følgende symptomer.
Den der “stjæler” energi fra den anden kommer ud af kontakten med forøget selvfølelse og en oplevelse af at have mere energi – at have “vundet” over den anden. Den der lader sig “bestjæle” oplever en reduceret selvfølelse og en energiafmatning – følelsen af at have sat noget til – mistet noget.
Det bedste man kan gøre, når en anden forsøger at “stjæle” energi er, at starte med at give vedkommende lidt energi – give dem lidt af den effekt, de forsøger at skabe og derefter med god rapport gøre vedkommende opmærksom på mønstret.
oOo
Enneagramtypernes kontroldramaer:
Perfektionisten – Jeg forholder mig kritisk og bevarer kontrollen
Hjælperen – Jeg gør mig uundværlig og bevarer kontrollen
Udretteren – Jeg er effektiv og bevarer kontrollen
Romantikeren – Jeg laver drama og bevarer kontrollen
Iagttageren – Jeg trækker mig og bevarer kontrollen
Skeptikeren – Jeg modargumenterer og bevarer kontrollen
Eventyreren – Jeg tager let på tingene og bevarer kontrollen
Frontkæmperen – Jeg kæmper og bevarer kontrollen
Fredselskeren – Jeg forbliver passiv og bevarer kontrollen
oOo
Vil du vide mere om kontroldramaer, kan jeg stærkt anbefale bogen: “Den niende indsigt” af James Redfield fra forlaget Borgen.