Er dit barn Romantiker ?

Enneagram type 4 – ”Romantikeren” er som sagt karakteriseret ved at være kreativ, intens, følelsesladet, unik, sårbar og med en tendens til ”prinsessenykker”.

Det kunne måske også være beskrivelsen af en typisk teenagedatter. Men så er det vigtigt, at se tilbage på, hvordan dit barn har været igennem hele sin barndom. 

Type 4’er børn har det svært med det sociale. De vil på den ene side godt være anderledes/specielle og skille sig ud, men vil så alligevel også gerne være en del af fællesskabet. De har stor indlevelsesevne og ”føler” andres intriger.

følsom 4

De fordyber sig og har et rigt indre liv. De er ikke afhængige af andre og trækker sig af sig selv. De er kreative og elsker stille sysler – også drengene. De er bløde, følsomme og har brug for at være i centrum, men på den stille måde. De vil selv bestemme. 

Drengene har mange veninder. De har æstetisk sans, mange pynteting og værelset er gennemtænkt. De kan godt døje med misundelse og føle, at de bliver forfordelt i forhold til søskende. De fleste tror på et tidspunkt, at de må være adopterede, da de grundlæggende har en følelse af at være anderledes.

De har prinsessenykker – dirigerer med familien til at hente og bringe, særlig fædrene. Men samtidig ved de godt, når ”dramaet” er kørt for langt ud og gør det godt igen.

De har ”ondt” – selvom der ikke er noget at se. ”De har ingen venner” ifølge dem selv. Dette er typiske eksempler på ”dramaer”. Det bedste er både at tage dem alvorligt og samtidig ikke lægge for stor betydning i dem. Dvs. at du skal møde barnet i dets følelsesmæssige tilstand og tage det seriøst, men at du i de fleste tilfælde ikke skal handle på det – blot rumme og acceptere barnet, som det er med sine følelser.

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.