Hvilke signaler sender du egentlig ?

Kender du det ? Du synes aldrig, at der er nogen, som tilbyder deres hjælp.

Har du overvejet, om du måske signalerer det modsatte ? Altså at du sagtens kan klare dig selv ? Måske er det vigtigere for dig at være stærk end at få hjælp ?

Jeg kan huske på et tidspunkt under min uddannelse som Enneagramtræner, hvor Romantikerens (type 4) fysiske kendetegn blev gennemgået. Bl.a. blev der sagt, at det vi ofte lægger mærke til hos 4’ere er deres længselsfulde blik, som hænger sammen med deres længsel efter at opnå det, de misunder hos andre.

4’erne har en overbevisning om, at den bedste måde at tiltrække andre mennesker på og skabe forbindelse til dem, er ved at udvise sårbarhed og udsende signaler om, at de har brug for hjælp.

De gør nærmest deres krop lille og skrøbelig. Blikket bliver gjort hjælpeløst og appellerende. Stemmen sænkes og der udstødes ligesom små opgivende suk og det hele er bare håbløst. Samtidig har de en utrolig sensitiv udstråling.

h

Og det virker ! Der er ingen som kvindelige romantikere, der kan få enhver mand til at komme styrtende og være dagens helt i skysovs. Det kan være alt muligt. Lige fra at få båret sine varer fra supermarkedet ud til bilen og til at få fanget sin hund, der er stukket af.

På holdet som jeg var assistent for, var der en Frontkæmper (type 8), som lige måtte give sit besyv med. Hun stod med armene over kors og sagde med høj røst. “Ja, hvorfor fanden er der aldrig nogen mænd, der kommer styrtende og hjælper mig med varerne ?”

h

Ja, hvorfor mon ?

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.