Er du grådig eller en gnier ?

Jeg kender et par, som egentlig deler de flest værdier. Men de har dog et punkt, hvor de kan have svært ved at forstå hinanden.

Når der f.eks skal holdes fest, så kan de såmænd godt blive enige om det meste. Men mens den ene har en tendens til at købe alt muligt forskelligt mad og sjove drikke og udtænker en masse aktiviteter, sparer den anden lige lovlig meget på varerne og synes, at det er helt unødvendigt med alt det fis og ballade.

Hvad sker der for dem ?

I Enneagrammet arbejdes der med personlig udvikling og hver type har både en gave og en udfordring.  Ingen type er bedre end de andre og alle typer har deres såkaldte udviklingsvej.

Vi kan prøve at se på det førnævnte par.

Vi kunne kalde dem for Fru Grådig og Hr. Gnider, for det er sådan de nogen gange opfatter hinanden.

h

Fru Grådig kunne være en Eventyrer (type 7).

Eventyrerens udfordring er “Grådighed” en oplevelse af, at der er uendelige oplevelser ude i verden og trangen til at nå dem alle. En umættelig sult efter noget, som befinder sig derude, og som vil give dem den tilfredsstillelse – mæthed, som kan få dem til at falde til ro og slappe af.

Det medfører, at Eventyreren ubevidst render rundt i verdenen og “Planlægger” – i forsøget på at sørge for adspredelse og tilfredsstillelse får de sindet til at lægge planer for det, der snart skal ske. En konstant mental aktivitet, der ofte kører på flere spor samtidig og ikke forhindrer dem i at lave andet imens.

Eventyrerens særlige gave eller evne er faktisk “Nøgternhed” – den særlige evne for at være til stede i det, der sker lige nu, uden at have ønsker eller forventninger – fri af forstyrrende følelser og mental aktivitet.

Alt er helt, som det skal være.

oOo

Hr. Gnier kunne sagtens være en Iagttager (type 5).

Iagttagerens udfordring er “Gerrighed” en oplevelse af, at der ikke er nok – at der er begrænsede ressourcer til rådighed af energi, viden, plads, kærlighed osv.

Dette medfører, at Iagttageren ubevidst render rundt i livet og “Tilbageholder” – de reagerer på de begrænsede midler, der får dem til at holde på det, de har og trække sig tilbage fra risikoen for at blive mødt af krav og forventninger, som vil indebære, at de mister nogle af de sparsomme midler, de netop har fået skrabet sammen.

Iagttagerens særlige gave eller evne er igen nærmest det modsatte, nemlig “Gavmildhed” opleves som den ofte store følelsesmæssige kærlighed til andre mennesker og til verden, som resulterer i, at de gladeligt giver deres sidste mønt væk til den anden eller ofrer al deres tid på at skabe noget godt for verden.

Alt er helt, som det skal være.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.