Er du Kronprinsesse Mary ?

Kender du det, at være optaget af, hvordan tingene kan forbedres, at du næsten ikke kan lade et billede hænge skævt eller fjerne en nullermand fra en andens trøje? (det er strengt taget ikke dit problem)

Det er nærmest som en uro i kroppen, der ikke holder op, før at du har foretaget det nødvendige ude i omgivelserne – altså at skabe orden.

Måske kender du også til det, at du har svært ved at sætte dig ned om aftenen bare for at slappe af, hvis du kan se at der ligger lidt vasketøj i kurven. Måske ligger der lidt hundehår under sofaen. I dine øjne er det ikke ”lidt”. Det skal bare ikke være der.

Eller hvad med at overholde de gældende regler? Er det noget du går op i? Særligt når andre ikke overholder dem?

Kan du blive forarget, når du ser at folk ikke opfører sig ordentligt? F.eks. i fjernsynet, når der sendes noget om politiet på patrulje, som må håndtere diverse fulde og uopdragne unge mennesker?

Eller har du det inderst inde sådan, at den måde du gør tingene på, er den helt rigtige? Det kan bare ikke gøres på andre måder, så er det i hvert fald ikke korrekt.

Har du ligesom en indre kritiker, der hele tiden kører i baggrunden og som hele tiden kommenterer om dét, du gør, er rigtigt eller forkert?

Så kunne noget tyde på, at du er Enneagramtype 1 – Perfektionisten ligesom Kronprinsesse Mary

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.