Er du låst fast i et mønster ?

Så er ferien vist ved at være slut for de fleste af os. Hvordan gik din ?

Har du været ude at rejse her i ferien og oplevet en masse ? Eller har du nærmest været på en indre rejse i dig selv, nu hvor der har været tid og mulighed for at reflektere over dit liv?

Måske er der dukket nogle ting op til overfladen, som du slet ikke har haft tid til at tage dig af i den daglige trummerum. Nogle ting, som har ligget i det ubevidste og som nu banker på døren, for nu er det tid til, at du tager dig af dem.

Måske er det lidt ubehagelig ting, som er blevet gemt væk. Ligegyldig hvad, så kan det være dit indre barn, som gør opmærksom på sig selv. Dit indre barn, som har brug for omsorg og opmuntring.

Hvem er dit indre barn egentlig?

Du har sikker overvejet dit forhold til dine forældre. Enneagrammet kan være med til at forklare, hvorfor vi under de samme opvækstvilkår alligevel falder så forskelligt ud senere i vores liv.

Enneagrammet beskriver mønstre i barndommen – ikke årsag til typen. Snarere beskriver det nogle tendenser, som vi kan iagttage i den tidligste barndom, og som har en gennemgribende indvirkning på vores voksne relationer.

Samtidig kan disse mønstre fastlåse os, så vi ikke kan komme videre.

I Enneagrammet arbejdes der med tre forskellige måder at forholde sig til sin omsorgsperson, beskytterperson eller begge på – Forbundet, Adskilt eller Ambivalent.

Hvordan er dit eget forhold til dine forældre? Føler du dig forbundet, adskilt eller ambivalent?

F.eks. oplever Skeptikeren (type 6) sig forbundet til Beskytterpersonen, tager alt ind, som denne repræsenterer og forsøger at leve op til denne. Dette projiceres så ud på andre resten af livet og danner 6’erens velkendte autoritetstema.

På den anden side er Fredselskeren (type 9) stærkt forbundet til begge forældre og forsøger at opretholde et positivt billede af forældrene og dermed af sig selv, ved at trække sig ind i deres egen indre idealverden af fred og harmoni. Deres binding til forældrene viser sig senere i livet ved, at de generelt kan have svært ved at bryde bånd til andre.

At finde din Enneagramtype og dermed også din grundlæggende følelse omkring forbundethed, adskillelse eller ambivalens kan hjælpe dig til at forstå og få bearbejdet forskellige temaer og ubevidste mønstrer, som på én eller anden måde spænder ben og skaber frustration for dig og dine relationer.

Jeg har f.eks. selv fundet ud af, at som Iagttager (type 5) er jeg ambivalent i forhold til begge min forældre. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke kan have et tæt forhold til mine forældre (det afhænger også af deres Ennegramtype).

Men som denne type kan jeg i perioder opleve den oprindelige frustration og fortvivlelsen i mit indre barn.

Denne følelse overvælder mig totalt. Jeg mister min appetit, bliver trist, tom for energi og det hele føles håbløst. Jeg føler mig fastlåst og kan have svært ved at komme fri og videre. 

Men bevidstheden om netop min types mønster og coaching hjælper mig til at få fat i det ubevidste og blive frigjort fra mit eget fastlåste mønster. 

 

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.