Er du til mad, hygge eller ren fest ?

Jeg var for et stykke tid siden til en spændende temaaften omkring Enneagrammets tre instinktvarianter (undertyper) – Overlever, Seksuel & Social.

Kort fortalt, så er det forskelligt, hvad de 3 undertyper lægger vægt på, men hos alle, er det noget, der sker per refleks – altså som en impuls, som man faktisk ikke helt selv kan styre. Lidt ligesom når lægen slår med en gummihammer lige under dit knæ, og du bare spjætter uden at kunne styre det.

Det er interessant at høre, hvad folk lægger mærke til, når de f.eks. skal deltage i et kursus:

  • Overlever: “Hvad mon der er til frokost?”
  • Den seksuelle: “Gad vide om der er nogle, man kan få en god og dyb samtale med og er det hyggeligt?”
  • Den sociale: “Jeg håber, at der er rigtig gang i holdet, så vi kan få en fed oplevelse sammen”.

Jeg hørte bl.a. en kvinde fortælle ”Hold da op, nu er der bare gået et lys op få mig”. Jeg har tit været så irriteret på min mand, når vi har været på ferie. Jeg synes, han altid går så højt op i, hvad der er at spise på hotellet eller om sengene er gode at sove i.

Han brokker sig over, at enten er det for varmt, for koldt eller at flysæderne er dårlige at sidde i. Kan det ikke være lige meget, når bare udsigten er fantastisk og vi har tid til hinanden?

Nej, det kan det så ikke. Manden er tydeligvis  “overlever”. Derfor får han det simpelthen fysisk dårligt, hvis ikke han får opfyldt de basale behov som mad, hvile og rigtig temperatur.

Til gengæld bliver hun skidt tilpas, hvis hun som “seksuel” undertype ikke får dækket sit behov for fortrolighed, dybe samtaler eller befinder sig i direkte grimme omgivelser, for den “seksuelle” undertype er også meget sanselig.

 

111112_hygge

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.