Eventyreren i sorg

Jeg coachede på et tidspunkt en 7’er, som havde mistet sin mor i en tidlig alder. I første omgang virkede det som om, at hun kom rimeligt hurtigt over sorgen. Moren blev begravet og hun var hurtigt videre i livet.

Hun brugte nu de næste år på spændende oplevelser og aktiviteter for på den måde at sikre fremtidige glæder og positive begivenheder. På en måde sørgede hun for at have planlagt så mange og positive oplevelser som muligt, så hun aldrig ville kede sig.

”Jeg sørger for at have det sjovt, og det kan godt være lidt svært for mig at forstå, hvorfor så mange gider at hænge sig i små problemer og blæse dem op, når der er så meget spændende at foretage sig i stedet. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”

eventyrers sorg

Men pludselig en dag ”BANG”, så gik hun helt ned med flaget. Hun kunne simpelthen ikke forstå, hvad der var galt og besluttede sig derfor for at ”fikse” det med noget coaching.

Der gik en del sessioner inden, at vi kom til sagens kerne – sorgen over hendes mor.

Eventyrerer er nemlig rigtig gode til at skøjter udenom, når det først bliver rigtig ubehageligt og smertefuldt. Men har rigtig svært ved at anerkende tilværelsens skyggesider og rumme deres egen smerte.

Det blev en lang og sej kamp for hende, men ved at se sin smerte i øjnene, blev hun et mere helt menneske med større dybde.

 

 

Share this...
Share on Facebook
Facebook
Share on LinkedIn
Linkedin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.