Har du også et åndsvagt mønster ?

Jeg har jo ellers altid syntes, at jeg selv opførte mig kompetent og hensigtsmæssigt, men gennem mit arbejde med Enneagrammet, må jeg indse, at også jeg har nogle mønstre, som overhovedet ikke støtter mig.

h

Jeg har bl,a. lagt mærke til, at når jeg er ude at købe ind i f.eks. Netto, Føtex eller nogle af de andre supermarkeder og skal finde en bestemt ting, så bruger jeg lang tid på at lede efter det, hvorefter jeg giver op og konkluderer, at dét havde de så ikke lige her i butikken.

Jeg kommer hjem med indkøbsposerne og fortæller min mand, at de desværre ikke lige havde den dér ting, hvorefter han spørger, om jeg spurgte nogle af de ansatte i butikken.

“Næh…hvorfor skulle jeg det ?”

Herefter har jeg spurgt personalet og tænkt dig – ofte finder de faktisk tingene til mig. Men jeg har stadig meget modstand på at spørge nogen om hjælp. Hvordan pokker kan det være ?

Det er simpelthen mit 5’er mønster (Iagttageren), der kører med mig. Dybest set vil jeg gerne fremstå som kompetent og uafhængig og vil helst ikke henvende mig til fremmede mennesker uden af være lidt forberedt.

Ja, det er dybt godnat. Har du også et åndsvagt mønster ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.