Hvad har Melanie Griffith at gøre med mit selvbillede ?

Jeg kan huske, da jeg var ung og læste på CBS. Det var tilbage sidst i 80’erne og ”Working girl” med Melanie Griffith og den lækre Harrison Ford i hovedrollerne var én af mine ynglingsfilm.

Jeg drømte om et spændende job i en spændende international virksomhed med eget hjørnekontor og masser af succes. Dét var tider.

Her 30 år senere kan jeg konstatere, at jeg har haft job i spændende internationale virksomheder, haft eget kontor. Succes ? Ja, hvad er succes egentlig ? Jeg troede, at når jeg først var en “Working girl”, ja så levede jeg lykkeligt til min dages ende.

Men det var jo kun et delmål. Jeg havde overhovedet ikke overvejet, at når jeg havde nået det, hvad skulle der så ske ?

Jeg læste videre for at blive endnu klogere. Dét måtte være det rigtige. Jeg syntes, at det var meget tilfredsstillende at indsamle viden, så det blev jeg ved med. Ja, faktisk en del år. Jeg var overbevidst om, at jo mere viden jeg skrabede til mig, jo mere kompetent og lykkelig ville jeg blive.

Efter at have mødt Enneagrammet, er det gået op for mig, at jeg blot har gået og opretholdt mit eget selvbillede som klog, nysgerrig og uafhængig. Fuldstændig som en typisk enneagramtype 5 (Iagttageren).

Det er jeg så begyndt at arbejde på. Det er ikke nemt. Det er ikke sjovt. Men ind imellem oplever jeg denne AHA-oplevelse, som bare giver så meget på alle planer. Der er håb.

Hvad med dig ? Hvad mon din Enneagramtype er ? og hvad med dit selvbillede ? Prøv at kigge på listen her og mærk efter.

Selvbilled

 oOo

working girl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.