Jeg burde….

De fleste af os har en tendens til at fokusere alt for meget på det, som mangler og som vi bør gøre noget ved.

I Enneagrammet er det særligt Type 4 (Romantikeren), Type 6 (Skeptikeren) og Type 8 (Frontkæmperen), der er optaget af det, der mangler. Enten som en længsel efter det, der mangler. Eller som et evigt ”men” på det, som evt. kunne mangle at tage højde for. Eller som en impuls til at gøre noget ved det, der mangler.

Men vi kender det alle. Jeg kan da selv nikke genkendende til flere af de her tanker:

Mine relationer fungerer ikke. De er fraværende, krævende, støtter mig ikke, kritiserer mig altid, er ukærlige, lader mig aldrig i fred, er efter mig hele tiden, træder på mig, lytter aldrig til mig.

Min krop fungerer ikke. Den er for tyk, for grim. Den gør ondt. Den ældes. Jeg får rynker og gråt hår. Synet svigter, jeg skal have briller.

Min økonomi fungerer ikke. Den eksisterer faktisk ikke, der er aldrig nok til regningerne, pengene forsvinder mellem hænderne på mig. Jeg får ikke den løn, som jeg har fortjent.

Mit liv fungerer ikke. Jeg laver ikke det, som jeg egentlig ville. Jeg kan ikke gøre nogen tilfredse. Jeg ved ikke, hvad jeg vil. Der er aldrig tid til mig. Mine behov bliver aldrig mødt. Jeg gør kun det her for at gøre andre tilfredse. Jeg er kun en dørmåtte. Ingen interesserer sig for mig. Jeg har ingen talenter. Der er intet, som fungerer for mig.

Jeg burde tage mig sammen.

Problemet er, at det vi fokuserer på, er det vi får mere af. Så vi ender i den berømte onde cirkel.

oOo